Artikler

Nyheder

Oktober-koncerter II: Put fosfor i mælken, siger Liz til Neko i synlighedskappen

»Der er fabelagtige melodier med fede hooklines, og instrumenteringen er lad og lækker. Lidt lapsteel her og en skramlet, skæv og let støjende solo der. Og så dette helt simple og dovne beat i bunden.« Sådan beskriver Undertoners anmelder Jens Trapp musikken på det splinternye album C’est La Vie fra amerikanske Matthew Houck alias Phosphorescent. Houck har de seneste 15 år lavet solide, americana-prægede indiefolkplader, og onsdag den 17. oktober kan hans musik igen høres live i Danmark, nærmere betegnet i Pumpehuset i København. Den følgende søndag, den 21. oktober, er der god grund til at tage ud i den københavnske nat for at høre musik fra en helt anden boldgade. Her gæster Detroit-rapperen Black Milk nemlig Loppen på Christiania. I løbet af mere end ti år har Black Milk udgivet en række soloalbum og samarbejdet med navne som Danny Brown, Slum Village, J Dilla og Pharoahe Monch. På sit 2018-album, Fever, kaster Black Milk om sig med socialt bevidste rim. Og han er ikke bange for at inddrage hverken opbrudte rytmer, electro-elementer eller jazzet klaver – i det hele taget indgår de håndspillede instrumenter som en væsentlig del af Black Milks hiphop. Hør ham på “Laugh Now Cry Later”. Amerikanske Liz Harris’ enmandsgruppe Grouper gæster det københavnske spillested Alice (indmaden af Jazzhouse og Global slået sammen) både den 23. og 24. oktober til sid-ned-koncerter. Et sådan setup passer nok også godt til Harris’ intime, sfæriske musikunivers. I forbindelse med det nye Grouper-album, Grid of Points, beskiver Undertoners anmelder Thøger Christen hendes lyd således: »Grouper er bygget på et simpelt skelet af Harris’ manipulerede over/underjordiske stemme, klaver, lydeffekter og stilhed. Med fare for at lyde som en gammel jazzkliché, så er pauserne for Harris lige så vigtige som de toner, der spilles. Det er svært at dechifrere de hviskende tekster, men den stemning Grouper fremmaner er så universel, at ord virker overflødige.« Tirsdag den 30. oktober kan man i Bremen Teater i København lægge øjne og ører til en aften med Neko Case. Den amerikanske musiker og sangerinde har en efterhånden ganske lang solokarriere bag sig inden for sit felt af indierock, singer/songwriter og folk – for slet ikke at tale om hendes omfangsrige musikalske arbejde med The New Pornographers. Vi har ikke hørt fra Neko Case siden hendes 2013-album. Men i år kom albummet Hell-On, der viser, at Neko Case er bedst, når hun leverer rigt instrumenterede, stemningsfulde indierock-fabler, men at hun også kan forfalde til lidt mere flade country-prægede numre. Albummet er co-produceret af Bjorn Yttling fra Peter Bjorn & John, og aftenens opvarmningsnavn kommer fra samme band i form af Peter Morén. Svenskerens energiske alternative pop kobles på scenen sammen med Crane Like the Bird. En noget mindre… konkret lyd kan opleves på Tape i Aarhus onsdag den 31. oktober. Her gæster Visible Cloaks alias Spencer Doran og Ryan Carlile fra Portland, Oregon, spillestedet i Mejlgade. Visible Cloaks præsenterer en ambient, nærmest flydende lyd med billedskabende synthesizerflader og alskens naturlyde. Hør dem bl.a. på “Neume”. Lige nu er duoen aktuel med albummet Reassemblage og giver i den forbindelse én enkelt koncert i Danmark, inden turen går videre til norske Bergen og italienske Modena. Se flere anbefalelsesværdige koncerter i Undertoners koncertkalender.

Artikler

Fra pubertær skaterdreng til ambitiøs kunstner

Mac Miller startede sin karriere med at stå på mål for et hav af anmelderkritik, men med tiden blev hans musik mere og mere ambitiøst. Anmelderene begyndte at blive mere positivt stemt overfor ham, og alt imens hans musik voksede sig ind på selv de største kritikere, kæmpede han for ikke at falde og miste sig selv.