Plader

Rival Schools: United by Fate

Skrevet af Mikkel Mortensen

»1-2-3 – rock!« Der ligger ikke de store dybsindigheder bag Rival Schools debutplade, men hvis du kan nøjes med god gedigen rock’n’roll, er United by Fate bestemt værd at komme i nærkontakt med.

»This is no special occasion,« synger Rival Schools‘ Walter Schreifels i “World Invitational” på debutalbummet United by Fate, og selv om han ikke synger om albummet, kunne han snart ikke være mere forkert på den. Dette er bestemt en speciel begivenhed. På trods af at USA spytter det ene gode rockband efter det andet ud i øjeblikket, viser Rival Schools sig som et meget positivt bekendtskab.

På selve cd’en er der et kæmpe smiley-face, hvilket fik mig til at studse første gang jeg så den, fordi jeg kom til at tro, at albummet ville indeholde en lalleglad omgang pjat. Det var heldigvis ikke tilfældet, for Rival Schools spiller nemlig simpel, rå rock, men trækker ikke som f.eks. The Strokes og White Stripes på inspirationskilder fra 60’erne og 70’erne. Deres eneste rigtige inspirationskilde må være Nirvana, da Rival Schools på samme måde forsøger at skrive sange, der kombinerer støjen og skønheden. Det betyder dog ikke, at Rival Schools spiller hverken grunge eller post-grunge – det er de for talentfulde til. Rival Schools minder egentlig en smule om det nu hedengangne At the Drive-in, men har dog større talent for at skrive iørefaldende sange og er ikke helt så ekstreme.

Rival Schools’ musik veksler mellem beskidte energiudladninger og mere afdæmpede øjeblikke, og overraskende nok behersker Schreifels & co. begge dele. De er muligvis endda bedst i deres mest afdæmpede øjeblikke – blandet andet det smukke, men stadig støjende “Undercovers On”. Men de rockende øjeblikke er bestemt heller ikke dårlige, og sange som “Travel by Telephone” og “Everything Has Its Point”, der åbner albummet, er simple rocksange af højeste karat.

Det mest iørefaldende øjeblik på albummet er dog uden tvivl den absolut uimodståelige single “Used for Glue”, der er mindst lige så medrivende som en tornado, og på trods af at man skulle tro, at sangen handlede om misbrug af stoffer (jf. titlen), handler den i virkeligheden om misbrug af mennesker: »You got it rode / When she was new / Then used for glue.«
I samme sang synger Walter Schreifels i øvrigt også om »the sound that can’t be still,« hvilket næsten burde være sangens titel, da den virkelig larmer som ind i helvede (ment på den mest positive måde).

Grunden til, at United by Fate ikke får en højere karakter, er, at den har en tendens til at blive lidt ensformig, og det skyldes især, at Rival Schools så at sige ikke benytter andre instrumenter end guitar, bas og trommer. Dog anvender de på “Holding Sand” et sample fra My Bloody Valentines “Soon”, men da det bare er beatet, der bliver samplet, ændrer det ikke forfærdeligt meget på den lidt ensformige instrumentering, som altså godt kan gå hen og blive en smule enerverende. Desuden kunne instrumentalnummeret “Hooligans for Life”, der afslutter pladen godt undværes, da det på trods af den gode titel ikke er specielt interessant.

Men United by Fate er stadig for god til at forblive en hemmelighed, og når man tænker på den opmærksomhed, som simpel, amerikansk rock har fået på det seneste, burde Rival Schools få lidt af et gennembrud med dette album. Ikke blot fordi det har en meget høj kvalitet, men også fordi førnævnte “Used for Glue” er så iørefaldende og insisterende, at det ikke kan overhøres. Det bør simpelthen blive et hit – præcis som dette fine rockalbum.

★★★★☆☆

Leave a Reply