Plader

Sophia: De Nachten

Skrevet af Mikkel Mortensen

Suverænt smukt. Stærkt og smertende. Sophia.

Robin Proper-Sheppard – amerikaneren, der er bosat i England og tidligere var i front for The God Machine – udgiver kun materiale, når inspirationen er over ham. Og det er tunge sager, der skal til at inspirere ham, som f.eks. døden og hjertesorger. Derfor har han under navnet Sophia kun udgivet to albums siden 1996. I stedet har han brugt noget af sin tid på at lede pladeselskabet The Flower Shop Recordings, der bl.a. udgiver det fine engelske ensemble Copenhagen, og som har udsendt Rhonda Harris’ seneste album i det engelske. Nu udgives live-albummet De Nachten, der er optaget under en festival af samme navn, der foregik i Holland og Belgien i starten af 2002.

De Nachten består heldigvis ikke kun af gamle sange, men er en skønsom blanding af sange, der med rette kan kaldes små-klassikere, fx det gamle Barometer-hit “So Slow”, skrevet til vennen og God Machine-bassisten Jimmy Fernandez, der døde af en kræftsvulst, og nyere sager som “Bad Man” med dystert piano, slæbende trommer og en Robin Proper-Sheppard, der i omkvædet prøver kræfter med en dyster falset.

Der er ingen svage sange på De Nachten, og kun cover-versionen af John Lennons “Jealous Guy” falder lidt uden for sammenhængen. Ikke fordi det er en dårlig sang – den er såmænd glimrende; og heller ikke fordi Proper-Sheppard ikke lægger hele sin sjæl i den – for det gør han. Den er bare ikke helt så god som hans egne sange. Ellers er der syv suverænt smukke og smertende sange, der alle som én sætter en usandsynligt fed streg under, at Robin Proper-Sheppard er en sanger og sangskriver med et talent ud over det sædvanlige.

Man sætter bestemt ikke De Nachten på for at få gang i en fest, men den passer perfekt til de lange mørke aftener, som der er masser af på denne tid af året, men på trods af at Robin Proper-Sheppards sange er meget sørgelige og yderst melankolske, fortaber han sig aldrig i selvmedlidenhed, til trods for at han på “Ship in the Sand” erkender, at »I was waking up alone / Just makes me wanna die« og »I’ve never been very good at anything« for senere i selv samme sang at bekendtgøre: »I’m maybe lonely, but I’m not stupid / I try to live with my mistakes.« Netop derfor ender Robin Proper-Sheppard aldrig i selvhadets blindgyder, og af samme grund kan man også holde ud at lytte til hans tekster, når man ikke selv befinder sig dybt i depressionens mørke.

Egentlig er der kun otte skæringer på De Nachten, men faktisk indeholder pladen ni numre. Efter det næstsidste nummer beder Robin Proper-Sheppard nemlig pænt sit publikum om at synge “Happy Birthday” for hans datter Hope, der har fødselsdag samme dag, hvilket publikum efter en smule overtalelse gør. At publikummet gjorde dette, siger lidt om, hvor meget respekt en mand som Robin Proper-Sheppard nyder hos sit publikum. Det er jo ikke ligefrem typisk, at indie-fans gider gøre noget så corny og uncool.

Normalt er live-albums forbeholdt fans, men da fire af de otte sange er nye og hidtil uudgivne, og da den normale rockbesætning er udvidet med violiner, viola og cello, er dette både en god investering for dem, der har begge Sophias albums i forvejen, og for dem, der endnu ikke har stiftet med bekendtskab med Proper-Sheppard, der ud over at være en god far også udmærker sig væsentligt i rollen som en sanger og sangskriver, der på smukkeste vis formår at sætte ord på de følelser, der gør rigtig ondt.

★★★★½☆

Deltag i debat