Plader

The Magic Bullet Theory: s.t.

Rock’n’roll-attituden er endelig nået frem til den danske musikscene, som The Magic Bullet Theory losser hårdt bagi med denne debut-ep.

Følgende udsagn kan måske lyde negativt: Denne cd er med til at understrege, at Danmark for det meste halter bagefter de musikalske trends uden for vores grænser. Der går altid et par år, før danske musikere begynder at rode med en bestemt genre og forsøger at gøre den til deres egen.

Danske The Magic Bullet Theory spiller nemlig sparke-røv rock, som svenskerne har gjort det i et par år efterhånden. Men som jeg hentyder til i åbningsreplikken, vil jeg i forbindelse med denne udgivelse ikke sige, at denne form for uopfindsomhed er et negativt træk. Thi den dansk musikscene har længe haft hårdt brug for noget attitude og et spark i måsen. Kort sagt: gedigen rock, der ikke er leveret af et halvhjertet kopiband.

Denne titelløse ep, udgivet af Play/Rec-selskabet, indeholder seks numre og varer kun et kvarter. Men sikke dog et muskuløst og velspillet kvarter. Denne københavner-kvartet formår at blande blues ind deres punk. De både larmer og svinger på den helt rigtige måde. Bandet har bevæget sig ud på klichéernes overdrev, men som så mange bands (hos f.eks. Bad Afro-selskabet) har bevist før dem, så behøver man ikke være super-nyskabende, hvis man har udstrålingen, energien og hjertet med i den musik, man laver.

Så vidt jeg ved, er dette Play/Rec’s anden “signing” af et udefrakommende band, som ikke var med i den oprindelige Play/Rec-familie. Det første band var Monoton, der også havde en god portion hård blues i sig. Så hatten af herfra for nogle få, men gode valg.

Hvis jeg skal sige noget negativt, så bliver det om de vokale udgydelser. Selv på 15 minutter kan man nå at blive en smule træt af syndfloden af »yeah’s«, »come on’s« og »can you feel it’s«. De kommer formenlig naturligt, når musikken spiller, men på plade kunne der godt gøres lidt mere ud af at variere den del af lydbilledet.

Der er dog variation at hente i kompositionerne. Det er nemlig ikke bare vers-omkvæd-vers på guitar, bas og trommer. Der er flere energiopbyggende tilløb, breaks og ekstra elementer som f.eks. liret orgel og fordrejet mundharmonika til at pifte det hele op. Det bliver dog spændende at se, om de kan opretholde variationen på et helt album, når den tid kommer. For ellers kan det meget let ende i én stor kage – uden smagen af ekstra krymmel, cocktailbær og skødeflum.

Et ekstra plus ved denne udgivelse er i øvrigt, at der ikke er tilstræbt en “hip” pseudo lofi-lyd, hvor det næsten kun er diskanten, man kan høre. Det synes jeg at have oplevet hos andre danske “garagebands”. Hos disse magiske kugler er der skruet op over hele linjen, hvilket giver en bastant og fyldig lyd – uden at det bliver alt for superproduceret og slikket. De har formået at holde balancen fint på det punkt.

Jeg skal ikke kunne garantere for denne skives holdbarhed på lang sigt. Jeg har dog efterhånden hørt den rigtigt mange gange uden at være blevet træt af den. Så kort sagt: The Magic Bullet Theory et meget velkomment band på den danske musikscene. Og hvis disse fire gutter er lige så velspillende live som på plade, så har vi givetvis nogle aldeles fremragende koncerter i vente.

★★★★★☆

Deltag i debat