Plader

Motion City Soundtrack/Schatzi: Split

En split-ep med to poppunkbands, der stilen tro leverer let tilgængelige ørehængere. Men det ene band skiller sig dog væsentligt ud fra det andet, nemlig ved at lege og friskt udfolde sig inden for genren. Det burde være et krav til alle, som gør sig inden for poppunk.

Idéen med en split-ep tiltaler mig virkelig. Den giver to bands muligheden for i løbet af ganske få sange og til en billig købspris at vise over for lytteren, hvad de har at byde på. Dette er naturligvis den positive mulighed, men der er også en pokkers masse faldgruber, som man skal passe på. Hvis eksempelvis det første band har stærkere sange end det andet, og dette band figurerer først på splitten, så er det noget af en flad fornemmelse at høre det andet band. Og det er netop tilfældet på split-ep’en med Motion City Soundtrack og Schatzi.

Motion City Soundtrack er for undertegnede et nyt bekendtskab. Bandet har for nylig skrevet kontrakt med Epitaph, hvor deres debutalbum I Am the Movie fra 2002 bliver genudgivet d. 24. juni. Motion City Soundtrack gør sig inden for den populære poppunk-genre, dog med masser af kant samt deres eget legende og drilske præg, så de skal ikke sidestilles med alle de polerede samlebåndsudgivelser, som vi efterhånden er ved at drukne i. Der er mere rock over bandet, end der er pop, og det er konstant med store smil og glade sange.

Motion City Soundtrack har æren af at åbne splitten. Det gør de med “Throw Down”, som er én af den type sange, som eliminerer alle former for dårligt humør og sure miner. Og det holdes i hævd igennem alle af bandets tre sange. “Capital H” er fyldt med Moog-keyboard, som leder tankerne hen på bands som Ozma og The Anniversary. Det er vist sådanne sange, der bliver kaldt nørderock, og hvis man lytter nærmere til teksten i “Capital H”, er der noget om snakken. Det er nørden med hornbrillerne, som skal ud og redde verden mod »the evil doctor rocket science monster with abilities to destroy the entire universe«. Det afsluttende nummer fra Motion City Soundtracks hånd har et Weezer-præg over sig, uden at det lyder som en dårlig kopi. Men man skal dog lukke ørerne for teksten, som er det typiske klichéfyldte highschool-ulykkelig-kærlighed-tema. Det er heldigvis nemt at gøre, når Motion City Soundtrack spiller så smittende glad musik. Det er en skam, at der kun er tre sange her.

Schatzi udgør den anden halvdel af splitten og spiller en mere gennemskuelig generisk form for poppunk, som man kender det (eller nægter at ville kendes ved) fra MTV. To af Schatzis tre sange holder generelt et lunkent niveau, der ligger omkring middel, og er altså ikke numre, som fortjener en nærmere beskrivelse. Bandet vælger så at slutte af med et hårrejsende horribelt covernummer, “Any Way You Want It” (oprindelig skrevet af Journey), som virkelig smadrer helhedsindtrykket af Schatzi. Jeg stiller mig uforstående over for det fænomen, at poppunkbands bare skal lave covers af 80’er-numre. Resultaterne er sjældent blot en brøkdel så sjove, cool eller så-ikkecool-at-det-er-sjovt, som bandsne vil have os til at synes.

I forhold til Motion City Soundtracks umiddelbarhed og løshed virker Schatzis musik alt for tænkt. Hvis man spiller poppunk, er legen utrolig vigtig i musikken – det er ikke ligefrem en genre, der tager sig selv alt for højtideligt. Motion City Soundtrack sætter en standard med deres sange, som er for høj til Schatzis niveau. De ender med at have trukket det korteste strå på en split-EP, som alligevel kan anbefales alene på grund af Motion City Soundtracks sange.

★★★½☆☆

Deltag i debat