Koncerter

Hellström, Håkan, 31.05.03, Spot09, Århus

Den glade svensker spillede op til dans, men der blev smurt alt for tykt på af sambarytmer og kulørte lys.Håkan Hellström var med resten af sømændene i sit sædvanlige sprudlende humør fra første tone i den afsluttende koncert på dette års Spot-festival. Der var fest og farver malet over det hele, men midt i den oversøde smag anede jeg en kvalmende fornemmelse.

Fest og farver med Håkan Hellström.

Jeg kunne ikke helt finde ud af, om jeg befandt mig midt i et kulørt karneval eller endnu et dårligt Melodi Grand Prix-år. Hellströms band spillede det ene øjeblik sambarytmer og det næste toner, som kunne repræsentere Sverige til den næste omgang Eurovision. Lad os bare sige, at Hellström proppede sine lalleglade sange så langt ned i halsen på publikum, at man enten følte sig som på lykkepiller eller havde denne ubehagelige fornemmelse fra maven.

Det er et meget dygtigt backingband, som Hellström skal skrabet sammen. De spillede skam knaldgodt sammen med et væld af instrumenter, og noget siger mig, at Hellström skal prise sig heldig med de mange korstemmer, som hans egen vokal er omgivet af, for alene kan han ikke holde sangene flydende rent vokalmæssigt. Hans vokal tenderer til det falske, hvilket især kammer fuldstændig over i sangene med højt tempo. Men det er alt sammen gemt væk langt inde i karnevalets kvalmende farver.

Jeg tager en tår Bob Hund, så jeg kan få skyllet den dårlige smag væk. Pyha!

Læs også Undertoners anmeldelse af
Håkan Hellström: Det är så jeg säger det

Deltag i debat