Plader

Ms Led: Afternoon in Central Park

Skrevet af Rasmus Bækgaard

Et energisk og melodiøst udspil fra amerikanske Ms Led, der ikke genopfinder indierocken, men mindre kan også gøre det, når bandet så åbenlyst nyder at spille – og slipper mere end hæderligt fra det.

Den amerikanske gruppe Ms Led har ramt mig ved at spille musik, der lyder akkurat ligesom dét, der i sin tid var med til at få mig til at interessere for begrebet indierock. Musikken er som taget ud af midten af 90’erne, hvor engelske kunstnere som Elastica og PJ Harvey og amerikanske grupper som Belly var med til at vække min interesse for musik, der lød anderledes end den hårde metal, der tidligere havde haft min interesse.

Ms Led tilføjer egentlig ikke noget som helst nyt til genren, der på en gang er håbløst umoderne, men som alligevel aldrig helt er forsvundet fra rockens landkort. Der spilles energisk, pågående og melodiøst, som det hører sig til inden for genren.

Et godt eksempel er pladens anden skæring, “Because I Said So”, der på mange måder er et lærebogseksempel på, hvordan man skruer en god indierocksang sammen. Strukturen er ganske simpel, og sangens dynamik består af nogle temposkift, der primært slås an, ved at distortionpedalen trykkes i bund i nogle linier. Sangen er meget simpel, men med en god melodi og ikke mindst en forrygende basgang formår Ms Led at få det til at lyde rigtig indbydende. “Buzzcut” er endnu et eksempel på, at der ikke skal mere end et simpelt guitarriff og en lige så simpel melodi blandet op med en punket energi, før Ms Led får cd-afspilleren til at slå gnister.

Resten af pladen er mere af samme skuffe. Ni rigtig gode melodier spillet med en ordentlig gang energi og med den nødvendige attitude, og så behøver Ms Led ikke mere for at skrue en rigtig fin plade sammen. Pladens bedste materiale ligger først og sidst i form af tre første eksplosive rocknumre og den afsluttende ballade “While in New York”. Når man hører musik som de tre førstnævnte, bliver man bekræftet i, at musik med masser af guitar og støj stadig har en relevans i dette årti.

Desværre holdes niveauet og intensiteten ikke helt i de mellemliggende numre, der bestemt ikke er dårlige, men som heller ikke har helt den samme intensitet og smittende melodier. Et eksempel er “Sit Still”, hvor der er masser af energi, men hvor melodien er lidt for fraværende til, at musikken for alvor hæver sig over, hvad man normalt kan finde inden for genren.

Selv om de musikalske tråde tydeligt kan trækkes tilbage til begyndelsen af 90’serne, virker Ms Led ikke gammeldags, hvilket dels skyldes, at musikken er tidløs, dels at melodierne er så stærke og leveres med et spillemæssigt overskud, der gør, at man kan se stort på musikalske trends og videreudvikling af musikalske idéer.

Ms Led udkommer på det lille selskab Canary Productions, hvilket faktisk er lidt synd, for gruppen besidder så afgjort et potentiale til at komme ud til at større publikum, end de sandsynligvis kommer til at få. Gruppens sange er virkelig gode, og flere af dem har et hitpotentiale, der sagtens kunne skabe grundlag for et MTV-hit – med den lille forskel, at Ms Led ligger klasser over den slags stylet indierock, vi normalt bliver præsenteret for på MTV. Der er ikke meget markedsføringsstrategi og stylede frisurer over Ms Led, der derimod oser langt væk af spilleglæde, og som samtidig har en række sange, der gør Afternoon in Central Park til et glimrende lille album.

★★★★☆☆

Deltag i debat