Koncerter

Tiger Tunes, 30.05.03, Spot09, Århus

Tiger Tunes leverede en energisk koncert med fjollet tegneserierock, som nægter at være alvorlig.Der var en bemærkelsesværdig forskel hos publikum henholdsvis før og efter Tiger Tunes’ koncert. Når man i starten skuede rundt i Ridehuset, før Tiger Tunes entrede scenen, stod de fleste uindviede lyttere med armene over kors. Men der skulle ikke lyde mange toner, før disse arme begejstret blev kastet i vejret – og da koncerten var slut, dansede folk nærmest videre. Dette siger ikke så lidt om Tiger Tunes, for det var svært ikke at blive medrevet af de århusianske tigeres legesyge univers.

Tiger Tunes’ musik tager udgangspunkt et sted i 80’erne med et væld af elektroniske finesser, men den elektroniske del bliver væsentligt rocket op af forvrænget guitar samt en hårdtslående trommeslager. Bandet lever sig på formidabel vis ind i deres tegneserieverden, hvor der ikke er plads til andet end dans og brede smil.

Helt i front har Tiger Tunes den karismatiske Mr. H (bandet har tildelt samtlige medlemmer en række skøre kaldenavne), som ikke kunne stå stille i to sekunder. Det tjente bandet godt, hvad angår energiudslag. Desværre gik for meget råb i den i stedet for ordentlig sang, som Mr. H tydeligvis sagtens kunne præstere. Endvidere bar hans udtale stærkt præg af en tyk dansk dialekt i det engelske, og sådan noget klinger aldrig kønt.

Opfindsomheden i Tiger Tunes’ musik må siges at være i top. Man ved aldrig, hvad der sker, og det overraskelseselement er en vigtig bestanddel i deres musik – især når man, som undertegnede, ikke har lyttet til bandet før. Tiger Tunes gør deres til, at nysgerrigheden holdes intakt. Dog lykkedes det mig aldrig at finde ud af, om tigerdyrene mener deres musik alvorligt, eller om det udlukkende handler om festen, dansen og fjolleriet.
Fjolleri eller ej, når man først er trådt ind i Tiger Tunes’ lystige verden, har man ikke lyst til at forlade den igen, og dette satte sit aftryk hos publikum.

Om skribenten

Anders Hjortkær Christensen

 

Biografi

En 12-årig dreng sad hver fredag klinet til højttalerne på sit minianlæg. Frekvensen var stillet ind på lokalradioens ugentlige top 20-liste. Han sugede alle toner til sig og noterede heftigt titlerne på de bedste sange. Hver lørdag formiddag gik turen til den lokale pladebiks, hvor han gravede udbuddet af singler igennem, indtil han fandt den helt rigtige, som han fyrede alle sine lommepenge af på for at tage den med hjem og høre den igen og igen. Den 12-årige dreng var mig. Forskellen mellem dengang og i dag er ikke stor. Smagssansen har udviklet sig gevaldigt siden da, men interessen er intakt, og jeg køber stadig plader med stor iver i jagten på den næste helt store musikalske oplevelse. Siden fulgte ønsket om at udbrede kendskabet om musikken til andre ligesindede. Med det ideal in mente stiftede jeg i 2003 Undertoner, siden, du befinder dig på nu.

Skriv et svar