Plader

Bernadette La Hengst: Der beste Augenblick in deinem Leben ist gerade eben jetzt gewesen

»Keine langweilige Scheisse.« Tyske Bernadette La Hengst er en kvinde med ben i næsen og et øre for den gode popsang. Der er ingen tid til det kedelige lort. På sin opløftende debut som soloartist skærer hun ind til benet – både på sin elektroniske poplyd, men også i sine tekster.

Tysk! Ja, der går nok et gys igennem de fleste, når de hører ordet. For mit vedkommende giver det ubarmhjertige flashbacks til kasserollebøjningerne og kasushelvedet på skolebænken. Og endnu mere langstrakte flashbacks til de helt tidlige år med Schlagerparade på ARD, NDR og ZDF med Heino.

Men hvor er det dog sært. Den CD, som jeg skal skrive om her, gør mig ganske glad, selv om den er på tysk. Og jeg får sågar stadig flashbacks. Er det mon, fordi tysktimerne og der/die/das efterhånden ligger så langt tilbage, at sproget nu i stedet fylder mig med nostalgisk fryd? Eller er det mon simpelthen, fordi Bernadette La Hengst har lavet en virkelig god popplade? Det tror jeg, det er.

Jeg stiftede bekendtskab med Bernadette La Hengst på den meget spændende nye Fredericia-festival Forma Nova 03 i starten af juni. For et meget lille, men begejstret publikum formåede hun at holde dampen oppe hele vejen igennem. Det siger nok en del om hende. Hun virker som en person med ben i næsen. Og det afspejler solodebuten Der beste Augenblick in deinem Leben ist gerade eben jetzt gewesen også.

Bernadette startede med at udgive musik på kassettebånd tilbage i 1986. Derefter forsøgte hun sig som skuespiller, men flyttede så i 1989 til Hamburg, hvor hun dannede pigegruppen Die Braut Haut Ins Auge. Ikke et band jeg kender til, men de fik vist en del opmærksomhed – indtil de valgte at stoppe i 2000. Nu har hun startet både en solokarriere og sit eget booking bureau B. H. Booking.

Det er ikke megen tysk musik, man hører i Danmark. Således er udgivelsen af denne solodebut formentlig også forbigået de fleste danskeres opmærksomhed, selv om den rent faktisk udkom i 2002. Men med koncerten på Forma Nova 03, har Bernadette i hvert fald skabt en smule opmærksomhed omkring sig selv på den danske indie-scene.

Der beste Augenblick in deinem Leben ist gerade eben jetzt gewesen tæller 14 forskellige popnumre, hvor størstedelen er elektroniske popsange med forholdsvis simple programmeringer som rygrad. Bernadette har dog flair for at flette gode melodier sammen, og det gør albummet til intet mindre end en lille perle. Fordi det er iørefaldende pop, så behøver det dog ikke være dumt at høre på. Bernadette vil nemlig noget med sine tekster. Hun sniger sig ind under radaren.

Albummet åbner hun med en decideret politisk slagsang – med den ironiske titel “Die da oben machen ja doch was wir wollen”. Ja, selvfølgelig arbejder alle dem i toppen for vores bedste. Hendes konklusion i omkvædet er »wir werden verlieren, wenn wir uns nicht organisieren«, og man får på fornemmelsen, at hun ikke melder sig ind i Venstres Ungdom ved først mulige lejlighed. Sangen “Bar Europa” giver heller ikke det indtryk, at hun er helt lun på idéen om den Europæiske Union.

Det er egentlig forfriskende at gå på opdagelse i et fremmedsprog, som man forstår – og som ikke er engelsk til en forandring! Men samtidig ved jeg også, at jeg med mine trods alt middelmådige tyskkundskaber ikke får alle nuancerne med. Ja, jeg kan jo nok direkte misforstå visse ting. Men derfor kan jeg dog stadig godt synge skråle med for fuld hals. Blandt andet på højhastigheds-popsangen “Juno” med »do you know, do you know, do you know Juno?«

Hun springer fra det politiske til det pjattede uden besvær. Og frem for alt får man indtrykket af, at man lytter til en musiker, der er godt rutineret, men samtidig også legesyg. Bernadette mestrer både det at skrive popnumre med en lidt sørgmodig tone og det at lave direkte partynumre, som sætter sig ubehjælpeligt fast i hjernebarken. Der er et par numre med engelsk tekst på albummet, men det er klart på de mange tyske numre, hvor hun brænder helt igennem til lytteren – selv når hun laver et par numre, hvor hun næsten kun benytter sig af guitar og ikke sine fikse trommemaskiner og keyboards. Hun har en stemme, der er klar og ligetil, men giver den nogle gange lige et knæk, der skaber spil i sagerne. Hun er fandenivoldsk og virker lidt hård i filten, men hun er heller ikke bange for at blotlægge sig selv i en sjæler hist og her. Tyskerne skriver om albummet, at det er “eine Platte für poetische Pragmatiker, politische Popisten und populistische Be-Bop-A-Luder”, Om ikke andet bør de, der kan lide gode popsange med den rette dosis humor, eftertænksomt indhold og skæve idéer, helt sikkert give Bernadette La Hengst en lytter.

★★★★☆☆

Deltag i debat