Plader

Ministry: Animositisomina

Skrevet af Thorsten Moeller

Ministry er vendt tilbage til en form, som de ikke har været i længe. Bandet banker det ene fornøjelige tonstunge riff af efter det andet.

Fire år er det efterhånden siden, Al Jourgensen og hans slæng af industrial-terrorister løslod deres seneste skive The Dark Side of the Spoon. Et larmende, kaotisk album, der fik mange til at tvivle på Ministrys fremtid. Siden da er Jourgensen holdt op med at tage heroin, blevet far og har spillet med i Spielbergs A.I..
Forventningerne til det seneste udspil fra den 44-årige galning er da mildt sagt også blandede.

Animositysomina fortsætter, hvor mesterværket Psalm 69 slap med brutale guitarriffs og groovende melodier blandet med rigelige doser industriel støj. Tempoerne er høje, og man slipper næsten totalt for de mid-tempo cementblander-sange, der var med til at gøre deres ’96-opus Filth Pig tung.

Singleudspillet og åbneren “Animosity” starter med trommeloops og guitar, som sender én 11 år tilbage i tiden til dengang, “Just One Fix” hærgede MTV. En øresønderrivende luftsirene af et omkvæd senere, og man tvivler ikke på Ministry længere: Det her er tilbagevenden til form.

Hele albummet holder nogenlunde samme standard og lyder overraskende nok up-to-date i sin produktionslyd (den er som sædvanlig selvproduceret). Albummets ubestridte højdepunkt må være Ministrys cover af Magazine-klassikeren “The Light Pours Out of Me” og er et nik tilbage til Ministrys begyndelse som new wave-band. Andre nik er der på “Shove”, som kunne være noget, Joy Division havde skruet sammen i sin tid.

Alt i alt er det et album, der emmer af passion. Et album der mere lyder som den fræsende Pontiac, Ministry så fint formår at larmesom i stedet for de sidste par diesel Volvo’er, de har begået. Et album hvor larm og melodi finder sit naturlige balancepunkt. Albummets kvalitet rækker ikke til en plads ved siden af The Mind Is a Terrible Thing to Taste eller Psalm 69, men peger i den rigtige retning.

★★★★½☆

Deltag i debat