Plader

The New Pornographers: Electric Version

Skrevet af Søren McGuire

Neko Case er atter i forgrunden for det canadiske garage-pop orkester med rod i inspirationerne.

Canadiske The New Pornographers med den nu feterede alt. country-chanteuse, Neko Case, udsendte sidste år deres debut-LP, Mass Romantic. Da pladen udkom i Europa, havde den allerede været på gaden i Canada og USA i et par år, og den hyperenergiske sekstet var da også for så vidt gået i glemmebogen. Flere anmeldere mente, at Neko Case burde holde sig til countrymusikken og lade sin fortid som punk-trommeslager forblive fortid. Mass Romantic var da også mest af alt en plade, der skulle høres for dens umiddelbare energi og spontanitet frem for dens kunstneriske fremtoning. The New Pornographers fremstod på Mass Romantic mest af alt som et sideprojekt, en legeplads for diverse musikere, der nægter at acceptere solskins-punkens død. Kuriøst, men mere eller mindre ligegyldigt.

Som debuten lyder Electric Version som Beach Boys på et heftigt amfetamin-trip. Tænk Pet Sounds med strøm på. Dertil kommer, at The New Pornographers roder ufortrødent rundt i inspirationskilderne fra orkestre som Talking Heads, The Smiths og, ikke mindst, Carter USM, hvor The New Pornographers mandlige forsanger, Carl Newman, lyder som snydt ud af næsen af Jimbob. Og det er netop Carl Newman, der gør Electric Version til en så irriterende plade at lytte til. Carl Newmans stemme er så vederstyggeligt belastende, at man lynhurtigt bliver træt af The New Pornographers.

Neko Cases kantede og skarpe vokal er uden tvivl er gruppens største aktiv. Neko Case er også foruden et par enkelte gode numre pladens eneste højdepunkt. Men hun får ikke lov til så meget på Electric Version. I stedet skal vi lytte til Carl Newmans vrængende og skingre forsøg på at være post-punket. Det virker ikke. Det er bare irriterende. Desuden begynder Electric Version at køre rundt i en ensformig tomgang efter de første par numre. Er man ikke ekstra opmærksom under lytningen, vil pladen hurtigt komme til at lyde som én lang smøre, der bare drøner derudaf. Spontanitet og legesyge er de to største planeter i The New Pornographers univers, men det er også gruppens største svaghed. Det hele kommer til at ligne en stor rodebunke af inspiration og “hu-hej hvor det går”-mentalitet.

The New Pornographers har alligevel en smule charme på trods af denne komplet ligegyldige plade. Selv om orkestret bærer præg af at være en useriøs musikalsk legeplads, sniger der sig alligevel et par ørehængere ind her og der. From Blown Speakers og The Laws Have Changed er ganske festlige sange, der dog begge beviser, at The New Pornographers er et band, der udelukkende er skabt af folk med stor kærlighed for deres pladesamling. “We tried sounding like The New Pornographers but came out sounding like our record collection“, sagde Carl Newman i et interview. Forskellen kan være svær at finde.

Det smarteste ville være at glemme alt om The New Pornographers og i stedet gå direkte til inspirationskilderne. Det er sikkert billigere.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat