Koncerter

Raveonettes, The, 27.06.03, Arena, Roskilde Festival

Sune Wagner og co. var i deres rette element på dette års Roskilde Festival. Med en kort koncert serverede de støjende popcocktails til et tørstigt publikum.Indhyllet i røg og guitarstøj tog The Raveonettes os med tilbage til Jesus & Mary Chains støjregime og popsensibilitet i 80’erne, og det gjorde de i løbet af godt og vel 45 minutter. Hverken mere eller mindre skulle der til for at udgøre en fin koncert.

Foto: Jens Dige/Rockphoto

Som det desværre sædvanligvis er ved The Raveonettes-koncerter, tog det mindst et par numre, før lydfolkene fik justeret Sune og Sharins vokaler i tilsvarende højder som de rivende guitarer. Dette gjorde bl.a. at effekten gik tabt i åbningsnummeret (som bandet ligeledes lukkede koncerten med), Everyday – et Buddy Holly-nummer badet i hvid støj af guitarfeedback til ugenkendelighed. Man kunne kun tilnærmelsesvis ane den tostemmige sangmelodi under de tykke guitarkaskader. Herefter gik bandet i krig med de fleste af sangene fra Bb-mol-pladen Whip It On, som virkelig kom til deres ret live. Specielt numre som Attack of the Ghost Riders, Chains og Cops on Our Tail fik den kraftfulde energi, den støjende dybde og det maniske udtryk, som man kunne ønske. Vi fik et desuden par smagsprøver fra bandets kommende Bb-dur-plade, Chain Gang of Love, heriblandt det potentielle hit, That Great Love Sound.

Lydstyrken nærmede sig smertegrænsen. De diskante twanglyde samt de voldsomme bølger af forvrængning var selv for mine hærdede ører alt for høje. De korte hvilepauser mellem udladningerne blev det ene øjeblik brugt på at takke folk for at dukke op og det andet på at introducere titler forud for numrene. Sune Wagner fik også rettet et væld af klapsalver mod sig, da han med denne koncert optrådte for 10. år i træk på Roskilde Festivalen, hvilket må siges at være en kraftpræstation i sig selv.

Efter blot 35 minutter forlod bandet Arena-scenen, og med 3 ekstranumre, heriblandt den herlige Beat City og endelig en gentagelse af Everyday, var det slut. Folk gik tilfredse fra stedet med såvel en snurrende fornemmelse i kroppen samt en susen for ørerne.

Læs også Undertoners anmeldelse af The Raveonettes: Chain Gang of Love

Om skribenten

Anders Hjortkær Christensen

 

Biografi

En 12-årig dreng sad hver fredag klinet til højttalerne på sit minianlæg. Frekvensen var stillet ind på lokalradioens ugentlige top 20-liste. Han sugede alle toner til sig og noterede heftigt titlerne på de bedste sange. Hver lørdag formiddag gik turen til den lokale pladebiks, hvor han gravede udbuddet af singler igennem, indtil han fandt den helt rigtige, som han fyrede alle sine lommepenge af på for at tage den med hjem og høre den igen og igen. Den 12-årige dreng var mig. Forskellen mellem dengang og i dag er ikke stor. Smagssansen har udviklet sig gevaldigt siden da, men interessen er intakt, og jeg køber stadig plader med stor iver i jagten på den næste helt store musikalske oplevelse. Siden fulgte ønsket om at udbrede kendskabet om musikken til andre ligesindede. Med det ideal in mente stiftede jeg i 2003 Undertoner, siden, du befinder dig på nu.

Skriv et svar