Plader

Helms: McCarthy

Skrevet af Mikkel Mortensen

Lidt for ordinær og uopfindsom postrock fra den amerikanske trio, hvis andet album dog indeholder nogle lyspunkter.

Opfindsomme kan det ikke påstås, at de tre medlemmer af amerikanske Helms er. I hvert fald ikke hvad gælder bandnavnet, der slet og ret er bassisten Tina Helms efternavn. Til bandets forsvar skal det dog siges, at de oprindelig hed The Swimmer (heller ikke det mest opfindsomme navn), men under indspilningen af deres debutalbum fandt de ud af, at der allerede fandtes et band med dette navn, og at disse endda var signet til Madonnas pladeselskab, Maverick. For at undgå juridiske problemer skiftede de så navn til Helms. Selv om det er en rimelig god forklaring på Helms’ temmelig uopfindsomme bandnavn, så er der ikke nogen undskyldning for, at deres nye album (deres andet) er opkaldt efter – surprise, surprise – de resterende medlemmer af bandet: Brødrerne Dan (trommer) og Sean McCarthy (guitar/vokal).

Men det er desværre ikke kun med hensyn til albumtitler og bandnavn, at Helms mangler opfindsomhed. Det gør sig også gældende i musikken, der er en lidt for ordinær og forudsigelig omgang postrock med Sean McCarthy, der enten taler eller råber indover. Helms’ største problem er den angst, de tilsyneladende har for ekstremer. De lader til at være bange for at hive musikken for meget i den ene eller anden retning, og derfor foregår deres musikalske gøren og laden på et temmelig stillestående sted midt på den musikalske landevej, og det bliver hurtigt kedeligt. Man savner uvægerligt den intense nerve og soniske skønhed, man finder hos bl.a. Mogwai og GY!BE, eller den skæve melodiøsitet, der præger veteranerne fra Tortoise.

De kvalitative højder, disse bands til tider når, er Helms aldrig i nærheden af på McCarthy, og det på trods af at der vises gode takter i det afdæmpede “It Takes Skin to Win”, der drives frem af et glimrende guitarriff, og det fremadrettede “The Skills You Need to Succeed in the 20th Century” (sangtitler er de egentlig ikke helt dårlige til), hvor Sean McCarthys tekst for første – og desværre eneste – gang virkelig giver en ny dimension til musikken, hvilket teksterne vel ret beset burde gøre hver gang.

Værd at fremhæve er også det hårdtslående “Horace: Age 19; Powers None” og det ekstremt hurtige og underligt funky “Robots Are Great, But Are We Ready for Them to Dance on Their Own?”. Albummets højdepunkt skal dog findes i det over seks minutter lange åbningsnummer, “The Hypochondriac’s Last Words”, hvor Helms tager sig tid til at skabe en smuk og spændende kontrast mellem støj og stilhed.

Desværre befinder sangene på “McCarthy” sig for sjældent i denne liga, og det går helt galt, da bandet i det over syv minutter lange afslutningsnummer “Cornish, New Hampshire” forelsker sig i start/stop-strukturen. Det er slemt nok, at nummeret er ekstremt dårligt, og på trods af det alligevel fortsætter i over syv minutter. Når det endvidere hele tiden slutter, for så et par sekunder senere ufortrødent at fortsætte for så at stoppe igen kort efter, bliver det fuldstændig ulideligt – især når det er det samme dødssyge riff, der bliver gentaget om og om igen. Denne dybt irriterende sangstruktur præger – og ødelægger – også “Three”, der med praktisk talt enhver anden opbygning ville have været et yderst interessant nummer.

Det er bestemt ikke, fordi Helms’ andet album er dårligt. Det hæver sig bare alt for sjældent over det middelmådige. Men kan de komme over deres angst for ekstremer og tage musikken ud i alle postrockens spændende hjørner og måske derigennem inkorporere andre instrumenter end de sædvanlige (guitar, bas og trommer bliver altså nemt enerverende) eller måske få disse til at lyde lidt anderledes, end de plejer at gøre, ville det bestemt øge deres musiks kvaliteter betragteligt. Hvis man derudover kunne håbe på lidt mere meningsfuld lyrik fra Sean McCarthy (han kunne f.eks. vente med at ytre sig, indtil han har noget interessant på hjerte), er der intet i vejen for, at Helms sagtens kan blive et navn, man bør holde øje med.

★★★☆☆☆

Deltag i debat