Plader

Icebreaker International & Manual: Into Forever

Resultatet af amerikanske Alexander Perls’ og danske Jonas Munks sendinger af sangfragmenter til hinanden gennem det seneste års tid er en 45 minutter lang drømmerejse ind i evigheden.

Hvordan beskeden bag på coveret skal tolkes, må være op til den enkelte lytter. Der bliver i detaljer fortalt om, hvorledes man i år 2011 vil sende en rumkapsel, udstyret med højteknologisk lydudstyr, på en 75.000 år lang rejse til den enorme (17.000 gange større end diameteren af vores solsystem) gassky Nebula NGC 10007, hvor den vil stoppe og, ved hjælp af den hydrogen der frigives fra Nebula, afspille pladen Into Forever igen og igen – i al evighed.

Det er svært helt at vide, hvad man skal synes om teksten, der er akkompagneret med billeder af Nebula, rumkapslen og den station, den skal affyres fra. Hvis det er ment som en joke, står det i hvert fald i dyb kontrast til den alvor, man finder i pladens musik. Jeg vælger at opfatte det som værende pladens mål. Ligesom Brian Eno, inspireret af den legendariske første måneekspedition, i 1983 udgav Apollo, kan Into Forever sagtens være ’endnu en plade i rækken’, der fascineret og inspireret af rummet og dets mystiske uendelighed prøver at udtrykke ubeskrivelige følelser gennem ordløs musik. Der er da også mange ligheder mellem de to plader: En vekslen mellem langstrakte, dystre og mørke passager og mere melodisk opløftende af slagsen. Into Forever er derfor, ligesom mange af netop Enos værker, både god som baggrunds- og/eller sovemusik, men de mange detaljer i musikken gør, at koncentreret lytning bestemt heller ikke er et dårligt valg.

Into Forever er svær at komme ind på livet af, men det lønner sig i sidste ende. Pladen hænger godt sammen, og især helhedsindtrykket er flot. Det betyder dog ikke, at der ikke er plads til enkelte højdepunkter, for dem er der masser af; bl.a. det utroligt smukke titelnummer (der også var at finde i en lidt anden version på opsamlingspladen Blue Skied An’ Clear, der udkom sidste år på Morr Music) med en let genkendelig guitarlinje, der bogstavelig talt lyder, som om den strækker sig ud i evigheden, langsomt forsvindende, dog for at vende tilbage gang på gang.

Hvor første side er den længste og mest mørke, blænder b-siden derimod op med lysende perler på en snor. Der bliver lagt ud med A Turning, der lyder som en upspeeded version af titelnummeret, efterfulgt af The Outer Rings hvor klimtende guitarer lyser et ellers mørkt nummer op og langsomt leder op til pladens absolutte højdepunkt, Beacons som med guitar, smukke synthflader og små melodistumper, der farer af sted i alle retninger, er intet mindre end fantastisk.

Into Forever er en kollaboration mellem amerikanske Alexander Perls’ alias Icebreaker International og danske Jonas Munks soloprojekt Manual og er det første til at udkomme på Morr Musics nystartede subselskab Sound of a Handshake (udelukkende til kollaborationer), der forhåbentligt også fremover vil være leverandør af samarbejder mellem interessante musikere. For hvis man har holdt af værker af disse to kunstnere, vil man ikke gå helt galt med Into Forever.

Brian Eno lavede med Apollo det måske bedst tænkelige soundtrack til måneekspeditioner. Med Into Forever har Perls og Munk muligvis sigtet efter at lave det perfekte soundtrack til rejser langt ud i rummet, langt ud i evigheden. Det er måske et lige lovligt prætentiøst mål at sigte efter, men man kan kun frydes over det særdeles flotte forsøg. Også selv om man ikke lige har en rumfærge ved hånden, bydes der alligevel på fantastiske rejser – ind i evigheden. Næsten da, i hvert fald på lidt over 45 minutter, til pladen er færdig, og man kan starte forfra igen.

Hop ombord, luk øjnene og nyd rejsen.

Næste stop: Nebula.

★★★★½☆

Deltag i debat