Plader

Mykness: Autopilot

Med en forkærlighed for “den uforfalskede og ægte rocklyd“ forsøger Mykness på deres debutalbum at lave en plade, der på én gang rummer aggressive politiske statements, episke kærlighedshymner og sange, der ganske enkelt hylder hverdagens små mirakler.

Det er ikke så lidt, der skal nås på den danske sekstet Mykness’ debutplade Autopilot. Pressemeddelelsen fortæller bl.a., at de er et band der “sætter den uforfalskede og ægte rocklyd højt“, igennem teksterne “fortæller historier om stort og småt fra hverdagens virkelighed“, og at “der er en befriende rummelighed i tekstuniverset – både den store kærlighed og kaffe hos familien er der plads til.

Og det er jo sådan set fint nok. Bandets lyd passer også ganske fint til det, teksterne forsøger at udtrykke, og Mykness har heller ikke problemer med at spille deres let fordøjelige guitarrock, der med fræsende guitarer og til tider funkinspireret bas giver associationer til Kashmirs tidlige bedrifter og hedengangne Dizzy Mizz Lizzy. Og dét er netop problemet – man har hørt det hele før! Klichéerne hænger som en tung sky over Autopilot, og man føler vitterligt, at man allerede kender musikken, når man hører den. De banale tekster kommer heller ikke rigtig nogle vegne; tag f.eks. disse linier fra “Naive Lovesong to the World”, der forgæves forsøger at viderebringe sit politiske budskab med huggende guitarer: “Your playboy watching President / Wanna blow us all away / Well excuse me mr. President / Won’t you take a look around / To see all the opportunities / You haven’t had the guts to try out“. Trivielt og kedeligt.

Der er dog enkelte lyspunkter på Autopilot – f.eks. de ganske fængende “Laughing But Not Amused” og “Should Have” og det glimtvis flotte afslutningsnummer, duetten “Strive to Be”.

Mykness skal nok nå ud til det publikum, de også selv søger med deres musik, og fans af navne som Saybia, Girlfriend og Dizzy Mizz Lizzy vil givetvis også finde Autopilot en udmærket plade. Men for alle andre, der leder efter lidt mere end en forudsigelig efterligning, har Mykness ikke meget at byde på. Jeg er dog overbevist om, at intentionerne er gode nok, men det er desværre ikke nok; især ikke når man ikke byder på noget som helst nyt. Man kan kun håbe på, at Mykness opgiver deres “uforfalskede og ægte rocklyd” og begynder at lede efter den uforfalskede og ægte Mykness-lyd i stedet.

★½☆☆☆☆

Deltag i debat