Plader

The Royal Beat Conspiracy: Dig It!

Der er knald på hos svenske The Royal Beat Conspiracy. Deres rock’n’roll rykker i kroppen, men bliver aldrig rigtig hængende i hukommelsen.

At lytte til The Royal Beat Conspiracy er som at blive smidt en tur i en tidsmaskine tilbage til the happy days. Den svenske kvintet spiller en lettilgængelig, svedende blanding af pop, soul, rock’n’roll og garage. Bandet har været på smutture tilbage i musikhistorien til 50’erne, 60’erne og 70’erne for at hente inspiration til deres musikalske cocktail.
Producer Torsten Larsson har oven i købet iklædt musikken en ganske autentisk produktion, som står godt til sangene. Det vrimler med små detaljer på Dig it!, som gør lytteoplevelsen helt fornøjelig: De tunge basgange, surfguitar og håndklap samt Carl Stintzings lettere psykedeliske orgelspil, som gennemsyrer hele pladen og bringer god fylde til de energiske sange.

The Royal Beat Conspiracys forrige udgivelse fra 2000, Gala Galore, var en interessant, om end ujævn og lige lovlig ambitiøst bredtfavnende affære, hvor bandet ville lidt for meget på én gang. Det har The Royal Beat Conspiracy taget ved lære af her på deres seneste udgivelse, som er både kortere og mere kontant i sin lyd dog uden at miste diversiteten i sangskrivningen.

Dig it! skydes godt igang af det indledende semi-titelnummer “Can You Dig It”, som sætter stilen med skønt groove og forsanger L-P Andersons insisterende indbydelse: »Everybody get up on the floor / Leave your casual worries out the door.« Det er nemlig bekymringsfri og glad musik, man har med at gøre hele vejen igennem; og det er nærmere kropsaktivitet end hjerneaktivitet, som The Royal Beat Conspiracy indbyder til.

Stilen fortsættes i et tidligt klimaks, pladens andet nummer, “Try Me”. Sangen indeholder et drive, der næsten gør det umuligt at sidde stille. Her kan man virkelig høre L-P Andersons vokale kvaliteter. Hans rå vokal passer rigtig godt ind i lydbilledet. Undertegnede har endnu til gode at se de gæve svenskere live, men det er ikke svært at forestille sig, at det er en mand (og et band, for den sags skyld) med karisma og attitude, hvilket næsten bør være et krav til denne type musik. Den stærkt soulprægede “Good All Over”, som er bandets singleudspil fra pladen, holder temperaturen i de varme grader med heftige håndklap, og det er svært ikke at associere til Rolling Stones’ “Satisfaction”, hvilket bestemt er et plus.

Halvvejs igennem skrues der for første gang ned for tempoet i den svalende “By Your Side”. Vokalen er rykket længere i forgrunden, og det afslører nogle svagheder. I de mere rolige vokalfraseringer lyder Anderson irriterende nasal i stemmen. Det fungerer til gengæld væsentlig bedre i pladens andet afdæmpede nummer, “St. Michael Theme”, som sammen med et skjult instrumentalnummer udgør slutningen på Dig It!. Her rykker bandet genremæssigt over i stemningsskabende bossanova. Tord Komsells dejlige tilbagelænede guitarspil er virkelig en fornøjelse at lægge øre til, specielt den cool surfede solo, som alene opfordrer til at smække sangen på bil-anlægget og kalechen langt tilbage og så ellers derudaf. Køremusik for alle pengene.

Dig It! er ikke et dybdegående værk. Det er ligefrem, svedig og dansabel musik, som skal høres i øjeblikket og glemmes i det næste. Og det er måske netop, hvad er The Royal Beat Conspiracys problem: At de laver musik, som er nem at holde af, men alligevel svær at elske.

★★★½☆☆

Deltag i debat