Plader

Superjeg: Øst/vest

Skrevet af Martin Petersen

Øst/Vest er en glimrende konceptplade, hvor electronica og rock stilles op over for hinanden. Heldigvis er der god balance mellem de to CD’er, og Superjeg ender med at have begået en af 2003’s bedste danske udgivelser.

Mandag d. 10. februar blev sjette kapitel af historien om Auditorium sluppet løs, og for anden gang er det med Superjeg i hovedrollerne og med Nikolaj Nørlund, der har taget sig af at instruere den ene halvdel. Den anden halvdel står der flere folk bag – Jesper Skaaning, Anders Remmer, Antenne og Kisling i samarbejde med Superjeg er noteret for at have siddet i producerstolen. Resultatet er blevet en plade, der lugter langt væk af koncept. Det er rock vs. electronica. Det er det traditionelle mod det moderne, det er Øst/Vest.

Da jeg fik at vide, at der var en ny Superjeg-plade på vej, glædede jeg mig først over, at Nikolaj Nørlund sad i producerstolen for derefter at blive meget skeptisk over at høre, at en del af pladen var elektronisk. Hele Øst blev dog en stor positiv overraskelse for mig. Det er en meget afdæmpet og behagelig plade. Peter Sommers danske tekster gjorde, at jeg lyttede på en anden måde, end jeg normalt ville gøre. At der bliver sunget på dansk, gjorde for mig, at pladen lød varm og nærværende, hvor jeg normalt ville finde en plade af denne type kold og steril.

Hele konceptet starter og slutter med titelnummeret Øst/Vest, i henholdsvis en elektronisk og en rockudgave, der i mine ører er pladens svageste tekst og umiddelbart også de to svageste numre. Efter et par gennemlytninger har den elektroniske udgave dog åbnet sig en del for mig og lyder som et behageligt afdæmpet mix af den rockede udgave. “Eftertanker” er en slags tekstmæssigt omvendt udgave af Nikolaj Nørlunds “25 år”, og “2312” handler ligesom Lars Tyndskids markVest og flere af teksterne på Alt er ego om provinsen kontra København. Øst består af en række meget vellykkede numre, men alt andet ville også have været en skuffelse med så habile folk i producerstolen og en sangskriver som Peter Sommer.

Vest er en lærebog, som nogen burde tilsende Gallagher-brødrene. Vest er attitude, og den kommer til at gøre sig hamrende godt, når Superjeg skal ud og spille live. Et godt rif sparker det hele i gang på “Lars Tyndskids mark”, sangen rummer både udråbstegn og spørgsmålstegn og er en hilsen til området omkring postnummeret 8660. “Gennemsnitstalent” er den bedste tilsvining, der længe er sat musik til, og teksten er simpelthen sublim.

Det tekstmæssige niveau er ligesom på Øst meget højt. Rent musikalsk bliver der ikke nedbrudt barrierer eller opfundet dybe tallerkner, men det virker. Der kunne for min skyld gerne været blevet skruet op guitarerne, men resultatet er blevet en behageligt skarp rockplade, og det er også fint med mig. Både “Lars Tyndskids mark”, “Gennemsnitstalent” og “Forhåbningsholms Allé” skiller sig positivt ud, og det er meget på en plade med kun syv numre. Kun “Øst/Vest” trækker som tidligere nævnt ned, men den er meget belejligt placeret til sidst.

Øst/Vest fungerer som to uafhængige enheder, hvor teksterne er af høj kvalitet, og produktionen er gennemtænkt. Auditorium slipper endnu en gang et virkeligt kvalitetsprodukt, der nok igen vil blive overset af de brede masser, men de, der køber pladen, får fuld valuta for pengene og bliver indehavere af en af de bedste danske plader, der er kommet i 2003.

★★★★☆☆

Deltag i debat