Interview

Genreambitioner

De har gjort sig i popmusikken, rockmusikken og flirtet behændigt med den elektroniske ambientgenre. Og hvem ved virkelig, hvor The Appleseed Cast vil bevæge sig hen næste gang?

The Appleseed Cast er et kritisk band at have hængende på den alternative musikscene, som har det med at skifte ligeså ofte som det danske vejr. De har givet os en god portion behagelige stunder med deres efterårsfarvede musik i løbet af deres 7-årige karriere – en karriere som har hevet et gradvist større rygte og givet bandet mere omtale for hvert album, som er lagt ned på båndspolerne. De har gjort sig i popmusikken, rockmusikken og flirtet behændigt med den elektroniske ambientgenre.
Og hvem ved virkelig, hvor The Appleseed Cast vil bevæge sig hen næste gang? Bandets seneste plade, den første uden for Deep Elms rækkevidde, Two Conversations, vil utvivlsomt give bandet en endnu større grad af omtale. The Appleseed Cast er med andre ord et band, som man et eller andet sted ved, hvor man har, selvom de har det med at springe i uforudsigelige retninger.

To historier
Two Conversations er The Appleseed Casts sjette plade (selvom Low Level Owl er en dobbeltudgivelse og Lost Songs er en opsamling af ældre materiale), og Chris Crisci, bandets forsanger og guitarist, siger, at bandet rykkede i en ny frisk retning, da de lavede denne plade.
Vi fandt på sangenes tekstlige retning, før vi lavede noget andet. Vi kendte sangtitlerne, før vi overhovedet begyndte at skrive musikken.
Pladen har en lille række forskellige temaer, som hæfter den sammen: Der er to grundlæggende historier samt et højere liggende politisk statement. De to historier besigtiger kærligheden og parforholdets kerne.
De første fem sange på pladen er én historie. Den er opdigtet, men har bestemt elementer fra forskellige forhold. Det er en historie om et par, som langsomt falder fra hinanden. Sangene, som de skrider frem, viser hvordan, det hele kollapser. Der er også en masse politisk billedsprog i de første fem sange, som fungerer som en slags politisk analogi. Den anden historie, som de sidste fem sange fortæller, handler om parforholdet, der er et overstået kapitel, men det slås fast, at venskabet er værdifuldt og nogle gange vigtigere end romancen.
Two Conversations fortsætter med den atmosfæriske, sammenvævede lyd fyldt med feedback, som altid har været til stede hos The Appleseed Cast. Crisci ønsker ikke at lægge lyden af den nye plade i en lille genreboks, men vælger blot at beskrive den som “atmosfærisk rock“.
Forud for den nye plade udgav bandet det stærkt ambitiøse dobbeltalbum, Low Level Owl, hvor de gav sig i kast med ambiente lydflader og masser af tromme- og båndloops af forskellig art. Denne dobbeltudgivelse var noget af en omvæltning i forhold til den forrige plade, Mare Vitalis, som på mange punkter var et lille mesterværk inden for emocore-genren. Men det var med Low Level Owl, at bandet virkelig blev anerkendt på indiescenen. Men når man nu bliver anerkendt for en atypisk plade, i forhold til hvad man ellers har bevæget sig indenfor, hvordan laver man så en efterfølger til den?
Vi havde faktisk ikke lyst til at lave en plade magen til. Det var aldrig planen at gøre det. Den nye udgivelse skal på ingen måde leve op til Low Level Owl, da de slet ikke kan sammenlgines. Men hvis man meget firkantet skal placere den nye plade, vil jeg sige, at den ligger et sted mellem Mare Vitalis og Low Level Owl. Der er mange mennesker, som kun kan lide den ene af de to, men med den nye rammer vi plet hos alle, tror jeg.


Selvom det ikke har påvirket bandets musikalske retning, fortæller Crisci, at The Appleseed Casts skifte fra Deep Elm til TigerStyle Records har været meget positivt.
Vi var meget unge og en smule naive, da vi underskrev en kontrakt på 4 plader med Deep Elm. Det har vi virkelig fortrudt. Efter Low Level Owl var vi på udkig efter et nyt selskab. Vi sendte en hel masse emails ud, og TigerStyle var blandt dem, som svarede. Vi talte med dem, da vi var på tour i New York. De lød som om, at de godt kunne lide, hvad vi lavede, så vi underskrev en kontrakt på to plader. Vi respekterer virkelig deres label; de har nogle gode bands. Det er også fedt at have et selskab, som ikke kontrollerer, hvad man laver musikalsk. De lader os sige, hvad vi har lyst til at sige.

“Ed er ret dyr”
Produceren af Two Conversations er den garvede Ed Rose, som har produceret for blandt andre The Get Up Kids og Casket Lottery, og som også har produceret The Appleseed Casts to sidste udgivelser, Mare Vitalis og Low Level Owl.
Den første plade, som vi lavede (End of the Ring Wars), kunne ingen af os lide lyden af. Den lyder bare ad helvede til. Vi blev anbefalet at tage til Red House og indspille på bånd, så det gjorde vi, og det var der, vi første gang mødte Ed. Ed Rose er en stor del af vores lyd. Han ved lige præcis, hvad der skal gøres for at fremkalde den bestemte lyd, som vi vil have, og han giver os de friheder i studiet, som vi vil have.
Selvom Ed Rose har været fast mand bag mixerpulten for bandet i længere tid, betyder det ikke nødvendigvis, at bandet ønsker at arbejde med ham fremover – og det skyldes blandt andet hans høje timepriser.
Ed er rigtig god, men han er ret dyr. Vi indspillede Mare Vitalis på fem dage. Med Low Level Owl brugte vi syv dage på hver plade. Med Two Conversations har vi haft langt mere tid. Men hvis man regner lidt på det, er det lige før, at man kan bruge en måned i studiet, hvis det var med en anden end Ed. Det er ikke for at sige, at han ikke er det værd; han er rigtig god. Men jeg ved bare ikke, om vi holder fast i ham. Vi kunne også rigtig godt tænke os at arbejde med John Congleton – han lavede den sidste 90 Day Men-plade. Han er rigtig god.

The Appleseed Cast hører til blandt de bands, som turnerer konstant, og de har da også lagt et forholdsvis ambitiøst skema foran sig her efter udgivelsen af Two Conversations. Bandet dækker hele det amerikanske kontinent med koncerter, hvorefter Canada følger næste år og efterfølgende Europa og Japan. Lad os håbe, at vi kan sætte et kryds i vores kalender for en koncert på dansk jord.

Et åbenlyst spørgsmål, som vejrer i vinden, må være, hvad bandet mon finder på næste gang. Crisci har allerede gjort sig en masse tanker derom.
Det næste, vi laver, bliver nok noget i retning af en noise-plade. Vi havde bare lyst til at lave en rockplade denne gang. Jeg ser Two Conversations som pladen, der renser rocken ud af vores system. Vi havde ikke lavet sådan én i et stykke tid, og vi ville ligesom rense paletten, før vi gik videre. Vi havde faktisk snakket om at lave noget Led Zeppelin-agtigt, en klassisk rockplade. Vi snakkede frem og tilbage og forsøgte os, men det virkede bare ikke. Så Two Conversations endte med at blive en regulær rockplade. Jeg ved bare, at den næste plade bliver noget i retning af en noise/instrumental-plade.

Links:
The Appleseed Cast
TigerStyle Records

Læs også Undertoners anmeldelse af The Appleseed Cast: Two Conversations her

Deltag i debat