På dette tredje album er Boston-rockerne, Helicopter Helicopter, tættere end nogensinde før på at levere et hæderligt album. Det sker hér, hvor bandet kombinerer sine aggressioner med den gode melodi. Wild Dogs With X-Ray Eyes er stadig præget af lettere kedelig og forudsigelig amerikansk rockmusik – den slags, der ligesom bare kører i baggrunden, uden at lytteren kan fristes til at løfte et øjenbryn.
Byen i Massachusetts har i mange år været kendt for bands som The Cars og The Pixies, men skal Helicopter Helicopter sammenlignes med nogen fra hjembyen, må det være The Lemonheads. Bandet har et stænk af den samme sløve tilbagelænede feel, som kendetegnede Evan Dandos gamle band, og har samtidig det samme øje for den gode melodi. Desværre mangler Helicopter Helicopter den charme, som konstant gennemsyrer lyden af de oplagte forbilleder.
Wild Dogs With X-Ray Eyes, som er det tredje album fra Helicopter Helicopter på blot fire år, er produceret af Matthew Ellard, som tidligere har arbejdet med Tanya Donelly, Converge, Weezer, Sebadoh og ja … The Lemonheads. Ellards specielle lyd skinner igennem på hele albummet, der er lidt for velproduceret og derfor mister kant.
En af de få positive ting ved Helicopter Helicopters lyd er vokalarbejdet. Det deles af sangeren Chris Zerby og sangerinden Julie Chadwick. Deres samarbejde leder til tider tankerne hen på hedengangne klassikere fra Juliana Hatfield og Evan Dando. Zerby og Chadwick deler pladsen i rampelyset, og det er endda sket, at Zerby har skrevet sange, hvor han specifikt har haft Chadwicks stemme i tankerne.
Der er ikke noget nyt under solen i Helicopter Helicopters univers. Det hele er hørt før, men pladen har alligevel nogle svagt skinnende perler som eksempelvis “Helicopter Fight Song”. Det skyldes de åbenlyse sangskrivertalenter fra de to frontfigurer. Intet på albummet kommer til at lyde som fyldstof. Problemet er bare den kedelige lyd, som der bestemt bør arbejdes med.
Efter at have turneret heftigt har Helicopter Helicopter efterhånden opbygget sig en solid fanbase i sit lokalområde, men det er højst tvivlsomt, at succesen vil brede sig til Europa. Musikken er for flad og drukner i mængden af lignende udgivelser.
