Plader

Mondo Generator: A Drug Problem That Never Existed

Skrevet af Mathias Askholm

Nick Olivieris sideprojekt med Queens of the Stone Age-outtakes samt nye sange. Resultatet kan bedst beskrives som rodet, men ikke desto mindre er det svært at benægte, at albummet, uden at være specielt sammenhængende, alligevel formår at vække interesse.

Mondo Generator er Nick Olivieris (Queens of the Stone Age, Kyuss, ex-Dwarfes, Hand of Doom) nyeste sideprojekt. På A Drug Problem That Never Existed er der ud over bandmedlemmerne guitarist Dave Catching (Queens of the Stone Age, earthlings?, Texorcist), bassist Molly Maguire (earthlings?, Yellow #5) og trommeslager Brant Bjork (Kyuss, Fu Manchu, Brant Bjork and the Operators) blevet plads til gæsteoptrædener af blandt andre Queens of the Stone Age-medlemmerne Mark Lanegan og Josh Homme samt A Perfect Circle-medlemmerne Josh Freese og Van Leeuwen.

’Kaotisk’ og ’rodet’ er to gode adjektiver at hæfte på denne plade. Sangene er en blanding af outtakes fra Queens of the Stone Ages Songs for the Deaf og sange, der blev skrevet i studiet under indspilningen af A Drug Problem That Never Existed. Ifølge Nick Olivieri er det et underligt album, da sangene på ingen måde indeholder en rød tråd. Tværtimod stikker de musikalsk i alle retninger, og ifølge Olivieri er det netop dét, der binder albummet sammen. Denne påstand kan dog diskuteres”¦

Mondo Generator er således det nyeste forsøg fra Nick Olivieris side på at få et afløb for sin åbenbart ukontrollerede musikalske fantasi. Han blev smidt ud af The Dwarfes – angiveligt for at have for underlige idéer. På A Drug Problem That Never Existed gives hans kreativitet midlertidigt frie tøjler, og resultatet er overvejende positivt.

Der bydes både på akustiske sange som “Day I Die”, punkhymner til teenagere som “Do the Headright”, “Here We Come” og “Jr. High Love” og regulære Queens of the Stone Age-sange som “So High, So Low” og “Me and You”. Alsidigheden mangler som sagt ikke, men hvordan er det med pladens integritet?

Albummet hænger på grund af sangenes forskellige stilarter meget dårligt sammen. Åbneren “Meth, I Hear You Callin’” kan bedst sammenlignes med Dust Brothers-samplinger af Tyler Durdens brandtaler i filmen Fight Club til dennes soundtrack, og chokket i overgangen til den hårdt rockende “Here We Come” er på sin vis sigende for pladen. Lige som man tror, at stilen er drejet over på Queens of the Stone Age-lignende hård rock, brydes lydbilledet igen, denne gang af Nick Olivieri på akustisk guitar, og således fortsætter det.

A Drug Problem That Never Existed kan anbefales at nydes i doser, for som sammenhængende udspil bliver det for anstrengende i længden for lytteren. Nick Olivieris tvistede hjerne kommer til tider op med nogen rigtigt gode idéer, og sådan nogle er der også nogle stykker af på pladen, men der er desværre også fejltagelser: idéer uden relevans og musikalitet. Alt i alt er udspillet en rodet forestilling med tendenser både i retning af det middelmådige og det ekstraordinære.

★★★½☆☆

Deltag i debat