Plader

The Movement: Move!

Skrevet af Mathias Askholm

Danskhed behøver ikke at betyde angst og fremmedhad; dansk politisk musik er tilbage med Scherfigs barnebarn helt i front!

The Movement har i længere tid rumsteret på den københavnske musikscene. Nu har bandet efter længere tids turneren skrevet kontrakt med det tyske Destiny Records, og Move! er det håndgribelige resultat af dette. Punk, rock, mod, ska… blandingen resulterer i et personligt og lytteværdigt album.

The Movement forsøger ikke at skjule deres inspirationskilder. Stilen er bevidst hentet i 60’erne og 80’ernes modbevægelser. Musikalsk er inspirationerne også åbenlyse. The Jams debut, In the City, samt The Who og The Clash er givetvis noget, der bliver skattet højt af de tre bandmedlemmer, og dette sætter sit præg på musikken. Det ville være en nem løsning at kassere Movement som et rent kopiband, men det ville på ingen måde være forsvarligt overfor bandet og det, de præsterer på Move!. The Movement formår i de fleste sange at puste ny energi og et personligt indtryk i musikken.

Frontmanden Lukas Scherfig er ikke kun manden bag musikken, også teksterne står han for. Som det var tilfældet med musikken søger også lyrikken hen i retning af sen-70’ernes modbevægelse. Scherfig placerer sig med sin cirklen omkring “the working class heroes” i samme bås som Joe Strummer og Paul Weller, henholdsvis The Clash og The Jam. Teksterne er spækket med venstreorienterede holdninger, men som sine forbilleder falder også Lukas Scherfig for én af de fælder, der kan være forbundet med en så aggressiv politisering af teksterne: manglende dybde. Men dybde er ikke nødvendigt i disse to-tre minutter lange udladninger. Det vigtige er politiske statements, der kan skråles med på: »Right wing and fascist / Conservatives and classists / Sponsored by the rich man / Protected by police men« (“Truth Is…”).

Lige fra den spanske indledning af “How Come?” og Martin Luther King-samplet på “Get Pissed”, over The Movements indskud i kulturkampen, “One Way Culture”, og ungdomshymnen “Wasted Youth” og til udspillets to bedste: “Losing You”, der maner til vedvarende kamp (»Ten thousand people fighting you / Doesn’t mean to say they’re right / One million people loving you / Doesn’t mean give up the fight«) og den hurtige “Control Your Temper”, der er velegnet til vild dans.

Hele vejen holdes tempoet og glæden ved lige. Der er dog undervejs et par sange, der kvalitetsmæssigt falder ud og derigennem trækker det generelle indtryk af pladen ned.

Hvis man søger eksperimenterende og nyskabende musik er det ikke Move!, der skal investeres i. The Movement skraber ikke U’er sammen ved hjælp af filosofiske tekster og detaljeret musik. The Movement tjener derimod sine U’er på deres højenergiske og gennemblødt røde udbrud og frem for alt deres spillelyst. Move! strutter af lyst og overskud.

★★★★☆☆

Deltag i debat