Plader

Dialog Cet: Konsumera Era

Trods glimtvise fantastiske øjeblikke er Konsumera Era desværre ikke en fantastisk plade, men i stedet en af de plader, der indeholder for meget fyld og for lidt indhold.

Hvad skal jeg skrive? Hmm, tja… jeg kunne starte med et citat fra en af sangene. Eller måske med lidt almen baggrundsviden om bandet. Eller noget sjovt der intet har med bandet at gøre, men som fanger folk. Eller… argh, jeg aner det ikke! Måske hvis jeg lytter til pladen én gang til, kommer jeg på en rigtig god idé…

Så er jeg tilbage. Inspireret som bar’ fanden. Klar til at skrive en klog, underholdende og indsigtsfuld anmeldelse. Eller, altså, sådan lidt derhenad, i hvert fald.

Sådan sidder jeg tit, når jeg skal skrive en anmeldelse. Det er ikke altid lige let at finde på noget, og når man gerne vil lave en anmeldelse, der ikke bare er af typen, som kunne være skrevet ud fra en skabelon, giver det af og til problemer. Mens visse plader med deres sange, tekster, covere, historier bag – sådan set alt der har noget med bandet at gøre – lægger op til, hvordan man kan udforme anmeldelsen, er andre sværere at komme rundt om. Sådan har det været med Dialog Cets seneste udspil, Konsumera Era. For mig i hvert fald. Pladen har forvirret mig, fået mig til at undre, glædet mig, kedet mig, men alligevel ikke rigtigt inspireret mig til at fortælle om den. Såmænd ikke fordi det er en decideret dårlig plade, for det er det ikke. Musikken, bandet, coveret har bare ikke rigtig givet mig nogen idéer.

Måske har Dialog Cet haft det lidt på samme måde med skabelsen af deres musik, som jeg har det, når jeg skal skrive en anmeldelse. Åbningsnummeret, Buckfighter, virker som et lidt påtaget forsøg på at fange lytteren. Sangen skiller sig nemlig i højere grad ud fra albummets andre sange end de efterfølgende numre, der praktisk talt kunne have været to outtakes fra samme øvning. Men resultatet er glimrende! Det er et umådeligt medrivende nummer; overvældende guitarstøj, små indfald undervejs og det lynende klimaks til sidst fik i hvert fald mig til at sætte forventningerne til resten af albummet højt.

Men så begynder det at gå nedad for de to svenske ’musician mathematics,’ som pressemeddelelsen udtrykker det. De simpelt instrumenterede (guitar, trommer, bas og mumlende vokal – og på ét af numrene hammondorgel og synth), men i opbygning og udfoldelse komplekse kompositioner er charmerende i sig selv. Bare ikke når man i fire numre i træk er i tvivl om, hvorvidt det stadig er det samme nummer, man hører, bare med endnu et temposkift eller en afvigelse i guitarfiguren. Måske lyder det, som om Dialog Cet er en direkte kedelig affære, men det er de ikke. Der er mange gode idéer på Konsumera Era, og de er dygtige til det, de laver, men pladen lider virkelig under, at sangene lyder så ens.

Til sidst i Diet Choke får et lille melodisk stykke guitardissonansen til fremstå varm og indbydende, men straks igen i Rock n Roll Man er den kold og rå. Men alligevel håber man, at sidste halvdel vil rette lidt op til den balance, de indledende numre (Buckfighter undtaget) bragte i uorden.

Anden halvdel af pladen er da også en tand bedre. Hvis alle numrene havde været som den mere følelsesbetonede T, hvor vokalen for alvor får lov at være så klar, at man rent faktisk hører, hvad der bliver sunget, og som den tighte Where Is My Hat? og samtidig varieret lidt mere, ville Konsumera Era have været en vinder.

Og så er det jo altid vigtigt med en god afslutning. Den lidt finurlige Pop/rock får lov at runde albummet af, ligesom jeg må til at slutte anmeldelsen nu.

Hov, nu skrev den praktisk talt sig selv. Lidt samme fornemmelse sidder man tilbage med, når pladen ebber ud; at der lidt for meget er tale om et album, der skrev sig selv, og et band der ikke havde inspiration nok til at lave et helt album. Skåret ned til de fem-seks bedste sange havde dette været en glimrende lille udgivelse, men det er det desværre ikke. Summa summarum: Dialog Cet må indtil videre alt i alt nøjes med mærkatet “ganske fint,” og selv om 2004 er blevet spået til at være et af de år, hvor vores forbrug af penge skulle stige gevaldigt, er der altså mange andre plader, der er vigtigere at få hjem i samlingen, før man behøver anskaffe sig denne.

★★★☆☆☆

Deltag i debat