Plader

The Flaming Lips: Ego Tripping at the Gates of Hell EP

Skrevet af Rasmus Bækgaard

Ny ep fra The Flaming Lips der ikke tilføjer noget nyt til gruppens melankolske og legesyge popunivers, men indeholder nogle glimrende numre, der nok skal begejstre gruppens fans.

Det er efterhånden blevet mere og mere almindeligt, at mange grupper følger et album op med en ep-udgivelse med nye sange, remixes og eventuelt livemateriale. Det psykedeliske og legesyge poporkester The Flaming Lips har opfanget denne tendens og udsender nu sin anden ep med udgangspunkt i konceptet og artworket fra forrige års fremragende Yoshimi Battles the Pink Robots.

Hvorvidt The Flaming Lips er blevet for poppede, er et spørgsmål, som for alvor har delt gruppens fans de seneste år og i særdeleshed efter albummet Yoshimi Battles the Pink Robots. Efter min opfattelse er gruppen dog først for alvor er blevet interessant, efter at de er begyndt at tænke studiet og alle dets muligheder ind i musikken og samtidig er begyndt at lave drømmende pop.

Hvor den forrige ep med flere coverversioner af så forskellige navne som Beck, Radiohead og Kylie Minogue mere havde status af en underholdende kuriositet, lægger denne ep sig stilmæssigt mere i kølvandet af moderalbummet. Vi får fire nye sange samt tre remixes af henholdsvis titelnummeret og The Flaming Lips’ vel nok største hit i nyere tid, “Do You Realize?” Med andre ord er der, som det hører sig til med denne type udgivelser, tale om en lidt blandet og rodet omgang.

Ep’en starter med den meget smukke ballade, “Assassination of the Sun”, der alene med sin titel gør, at man på lang afstand kan se, at der er tale om et Flaming Lips-nummer af nyere dato. På samme måde lægger musikken sig stilmæssigt tæt op ad Yoshimi-lyden, hvilket betyder flot arrangeret melankolsk sci-fi pop med programmerede trommer og et vellydende pianotema som de væsentligste ingredienser. Nummeret er faktisk så godt, at det sagtens kunne have været blandt de stærkeste indslag på Yoshimi-pladen.

“Assassination of the Sun” følges op af yderligere to numre i samme genre i form af den instrumentale “I’m a Fly in a Sunbeam” og “Sunship Balloons”. Begge numre er gode, og sammen med åbningsnummeret kunne der sagtens være tale om de første 10 minutter af et nyt Flaming Lips-album.

Pladens sidste nye nummer er en julesang, der tekstmæssigt er en lidt naiv sang om, at verden ændrer sig til det bedre ved juletid. På coveret præsenteres sangen som en “instant classic,” men selv om der ikke er tale en dårlig sang, har vi næppe at gøre med en klassiker, der vil hærge alverdens radiostationer de næste mange år, hvilket blandt andet hænger sammen med, at melodien aldrig rigtig kommer i omdrejninger.

Undervejs får vi et par remixes, der heldigvis ikke ødelægger et så fremragende nummer som “Do You Realize?” Omvendt fremstår nummeret i denne mere elektroniske form langt fra så simpelt og stærkt som originalen. Det samme gør sig gældende med de to nye versioner af “Ego Tripping at the Gates of Hell”, der i disse udgaver ikke tillægges nye væsentlige dimensioner. Med andre ord er de tre skæringer ligegyldige, men dog acceptable.

Det trækker helt klart op i karakterbogen, at de nye numre er så stærke, men denne udgivelse tilføjer ikke noget nyt til billedet af The Flaming Lips. Der er tale om en udgivelse med nogle gode numre, men som nok mest er noget for fans – og især for fans af gruppens nyere lyd. Hvis man derimod er fan af Flaming Lips’ fortid som anarkistisk støjorkester, er der intet at komme efter. Og kender man ikke The Flaming Lips i forvejen, er der trods ep’ens kvaliteter mange bedre steder at starte.

★★★½☆☆

Deltag i debat