Plader

Burns Out Bright: Distance and Darkness EP

Skrevet af Mathias Askholm

Man kunne håbe på, at amerikanske pladeselskaber snart ville holde op med at smide pladekontrakter i nakken på uinspirerede og ligegyldige high-school bands, men Burns Out Bright viser, at der nok er lang vej igen.

Burns Out Bright er et typisk amerikansk high-school band, der har fundet sammen om musikken ud fra en fælles overbevisning om, at en fusion af emorocken, som Sunny Day Real Estate spiller den, og poppunken, som Green Day leverer den, er fremtidens genre. Dette er Burns Out Bright desværre ikke alene om.

I midten af 90’erne blev det ene band efter det andet skabt, fyldt med energi, kreativitet og nyskabende idéer. Her i starten af det nye årtusinde er der ikke mere energi tilbage. Der er stadig en stor tilgang af unge bands til emo/posthardcore/poppunk-scenen, men de musikalske resultater lader meget tilbage at ønske. Mange bands forsøger at plagiere den lyd, de fandt og beundrede hos deres idoler, men alt for ofte glemmes det personlige indtryk. Denne sørgelige tendens, hvor de nye bands bliver mere og mere stereotype og mindre og mindre interessante, er helt i tråd med Burns Out Brights debut-ep, Distance and Darkness, der således er et godt eksempel på denne kedelige udvikling.

Burns Out Bright er på deres debut god for små 20 minutter med seks pop-punk-orienterede emo-sange, og Burns Out Brights formår kun at levere få øjeblikke, der kan gå an i mine ører. Dette gælder passager i to af sangene, og disse passager bliver også hurtigt trivielle.

Distance and Darkness vinder ikke just point på den tekstmæssige side. Teksterne peger til sammen mere i retning af folkeskolen end high school. Tekster som »I try to seize the day / but I just seize up« og »You make me content / with discontent« fra “Our Proudest Moments” ender i min bog i kategorien af utilgivelige tekster.

Det er elementer ved “Our Proudest Moments” og “Watership Down”, der fanger min interesse. Der er nogle få passager, der er gode dynamisk set, men dog ikke er stærke nok til i længden at opretholde det drive og den melodi, der er nødvendigt for at løfte albummet op over det niveau, hvor det bare er ligegyldigt.

Når man tager det manglende drive, de svage melodier og de letkøbte og, på sigt, uholdbare hooks og dertil lægger tåbelige tekster, er billedet klart. Burns out Bright er et band, der skal stramme sig gevaldigt an, hvis de ikke bare skal havne i den snart fulde rodekasse af ligegyldige amerikanske high school- og college-bands. Distance and Darkness er en e*, jeg aldrig mere vil sætte i min cd-afspiller i ædru tilstand! Nu må det snart være nok med disse high school-bands!

★½☆☆☆☆

Deltag i debat