Plader

Limbeck: Hi, Everything’s Great

Skrevet af Peter Hansen

Med ørehængende amerikansk radiorock og små historier fra alle afkroge af USA leverer Limbeck en simpel, men god ‘on the road’-plade.

En gang imellem er det rart at tage på ferie. Væk fra alt hvad man normalt går og beskæftiger sig med i hverdagen – og bare slappe af. På samme måde kan man også tage på ferie fra sin musiksmag. Væk fra den kritiske analysering af tekster og akkorder og så bare nyde, at man kan nynne med på en melodi. Væk fra den eftertænksomme søgen efter mening i en musikalsk jungle af altid udviklende genrer og over til en ukompliceret sang, der ikke forlanger andet af én end åbne ører.

Hvis man vil på sådan en tur, kan man lige så godt tage med Limbeck. Det amerikanske band er med deres plade Hi, Everything’s Great nemlig selv taget på rundtur i Guds eget land og har endda sendt postkort – både de rigtige og de musikalske. Med amerikansk radio-rock og alt-country som baggrund fortæller forsanger Robb MacLean små søde historier fra alle de hjørner af USA, hvor bandet og han selv har været rundt. 12 sange, 12 historier – og så altså 12 postkort. Teksterne til pladens sange er nemlig trykt på hver deres postkort, der på forsiden er prydet med en række billeder, der udtrykker stemningen i hver sang. En fremragende idé der løfter den samlede oplevelse af musikken, og som samtidig passer perfekt til denne plade.

Hi, Everyting’s Great er nemlig først og fremmest en rigtig ‘on the road’-plade, hvor der skiftevis køres derudaf med autopilot og optimisme, og en gang imellem holdes ind til siden med tid til melankolsk og omkostningsfri refleksion. Limbeck fordeler således deres rocknumre og deres mere stille sange rigtig godt, og de er faktisk nogenlunde lige gode til begge dele.

Turen starter med den brusende Honk + Wave, hvor Robb MacLean til tonerne af medrivende guitarrock fortæller om at køre halvsøvnig hen ad en landevej i Utah og så pludselig komme til at fundere over at møde sin ekskæreste i anden bil på vejen.

Julia fortsætter i samme musikalske spor og kan sagtens måle sig med de bedste sange fra andre amerikanske radiorockere som Gin Blossoms og Better Than Ezra. “Julia is so smart / I’m annually reminded / Julia is so smart / She used to be a goth kid,” synger Robb MacLean om en pigeven, som han altid kan snakke med, når han har problemer.

Ikke mange skjulte budskaber i de linjer, og både tekst- og musikmæssigt er sangene på Hi, Everything’s Great da også ret meget som de bonderøve, som Limbeck sikkert har mødt på deres tur tværs igennem USA – meget simple, men med hjertet på det rette sted. Limbecks simplicitet er på den måde mere charmerende end enerverende, fordi de kører den helt ud og ikke prøver på at være noget andet.

Den søde ballade In Ohio on Some Steps handler således om at sidde på nogle trapper uden for et hus i Ohio, og søreme om Robb MacLean ikke også synger: “I think it’s kind of funny / That i’m in Ohio on some steps.” Banalt, men under alle omstændigheder skaber Limbeck en fremragende stemning på det stille nummer, og det gør bandet også på pladens måske bedste nummer, The Sun Woke the Whole State. Endnu en ballade, denne gang dedikeret til den flotte natur i Kansas, og man føler næsten, at man er der selv.

Med Comin’ from Tuscon ender pladen og derved også ens rejse med Limbeck i deres simple musikalske univers. En glimrende rejse og en god ferie væk fra ens musikalske smag. Som det normalt er med den slags, er man dog også glad for at være hjemme igen. Det er trods alt den musikalske hverdag man trives bedst med, men det ændrer ikke på, at Hi, Everything’s Great er en god plade af have, når man fra tid til anden bare har lyst til at tage væk.

★★★★☆☆

Deltag i debat