Koncerter

Meine Kleine Deutsche, The Magic Bullet Theory, 14.02.04, Vibration Festival

Aftenens koncerter beviste, at musikken trods alt må have forrang for attituden. Der var point til The Magic Bullet Theory for konsekvens og for at have underholdt med en eksemplarisk gang rock’n’roll. Meine Kleine Deutsche
Late night på Nørrebro. Da, trods navnet, ærkesvenske Meine Kleine Deutsche slog den første akkord an, var stueetagen vel blot en fjerdedel fyldt, men svensken lod ikke til at kære sig synderligt om, hvorvidt der var tyndt befolket, eller om folket stadig ikke var stået helt op til natten endnu. En pogo-dansende riotgrrrl-sangerinde, en af disse svenske neotruckere (tænk Senior), der ligeledes tog sig af vokal, og line-up’et kompletteredes af en fuzzguitarist. Trommemaskine og resten af lydbilledet leveredes af en drilagtig minidisc. Det var i høj grad råben på råben, en-to-tre derudaf af den slags, der fungerer live i kraft af, at det er så energisk og pågående, men uden variation, enerverende i længden.

Maria Johansson var fremragende som blikfang, især når hun begav sig ud blandt publikum eller dansede på højtaleren. Den slags ekstravaganza var medvirkende til at forløse stemningen og viste, hvor punk-agtige Meine Kleine Deutsche forsøgte på at være. Der var ustandseligt problemer med at få minidiscen startet rettidigt. Meine Kleine Deutsche syntes i de situationer en smule ubehjælpelige. Slagene i luften gav attituden nogle komiske sprækker, så udtrykket måske snarere blev trukket i retning af en slags party-punk. Eller som en sammensvoren blandt publikum udtrykte det: ”Nu går der s’gu næsten for meget H&M-garagerock-plagiatmode i den.”

I Don’t Need Anyone brændte sig bedst fast, måske fordi den brød skabelonen en smule med dens orientalske samplinger og supercatchy guitarhook. En festlig opdatering af Ramones iblandet lyden af The Misfits og The Muffs og en ganske ‘rar’ liveoplevelse, men næppe noget bekendtskab, man kunne tænke sig at vågne op ved siden af næste morgen.

På opfordringen om at beskrive sig selv med fem ord: “nice, hard, more punk than 80’s, more punk than rock, more rock than nothing!” Tre rare svenskere der blandt andet fortalte, at de aldrig har haft en trommeslager, da de mener, at det er lettere at lave det, de laver, uden. Desuden kan de nu optræde for både pop- og punkfans og til teselskaber på ungdomsskoler, fordi deres lyd aldrig vil blive så ‘hård’, at de skræmmer nogen bort. “Punk is also about the attitude.” Hvis de formår at ramme noget af det samme som Chicks on Speed, er der bestemt ‘plads’ til dem der. Et kuriøst og ‘underholdende’ indslag på Vibration, men denne lørdag aften lykkedes det dem ikke at overbevise om, at de også er til mere end det.

The Magic Bullet Theory

Efter en kort pause var vi tilbage på den rigtige side af Sundet. The Magic Bullet Theory er en klassisk kvartet (to gange guitar, trommer og bas), der spiller en god, melodisk hardrock med elementer fra beskidt blues og soul. Referencerne kunne hedde Jet eller The Datsuns på den ene side og AC/DC eller Blue Öyster Cult på den anden. En slags staccato-agtig espressivo-støj med indlagt boogietromme.

Igen blev der ført bevis for, at den mere larmende og ekspressive (der rimer på eksplosive) rockmusik ofte har de bedste betingelser live. Inden for rammerne blev der leveret tilpas diversitet – fra den glimrende The Big Knock-out der, med dens countryfeel fra syd for Staterne a la Calexico eller tidlig Friends of Dean Martinez, kunne have være taget fra From Dusk ‘till Dawn-soundtracket, og til A Whole Lot of Nothing Goin’ on, der lød dygtigt henad Chuck Berry spiller Suzanne Vegas Blood Makes Noise.

Bandets optræden blev bragt sikkert i land af stor virtuositet. Visuelt vil et band som The Magic Bullet Theory næsten altid komme til kort over for f.eks. aftenens forudgående indslag, Meine Kleine Deutsche. Men selv om koncerten måske lignede så mange andre, var den bestemt på så højt et niveau, at den skilte sig positivt ud. The Magic Bullet Theory er af en helt anden ‘seriøs’ støbning end Meine Kleine Deutsche. Aftenen beviste i dén henseende, at musikken trods alt må have forrang for attituden, og så er der point til The Magic Bullet Theory for konsekvens og for at have underholdt med en eksemplarisk gang rock’n’roll.

Læs også Undertoners anmeldelse af
The Magic Bullet Theory: s.t.
The Magic Bullet Theory: Poems and Explosions
The Magic Bullet Theory, Campingscenen på Roskilde Festival 24.06.03

Deltag i debat