Plader

Relaxed Muscle: A Heavy Nite With Relaxed Muscle

Skrevet af Søren McGuire

Jarvis Cockers støjende legeplads kan godt være et temmelig anstrengende sted at opholde sig i længere tid ad gangen. Men Relaxed Muscle-projektet har også elementer, der sætter skub i gyngerne.

Bag navnet Relaxed Muscle gemmer sig Pulp-forsanger Jarvis Cocker, Jason P. Buckle samt guitar-ekvilibristen Richard Hawley. Jarvis Cocker kender de fleste vel, og han behøver nok ikke den store præsentation. Derimod er Richard Hawley et forholdsvist ukendt navn herhjemme. Nogen husker ham måske som guitarist i det glemte orkester Longpigs (som i en kort overgang måtte kæmpe med prædikatet “the new Suede”), andre vil måske genkende ham som studiemusiker for så store navne som Nancy Sinatra, Perry Farell, All Saints, Beth Orton og ikke mindst Pulp, som Richard Hawley både har turneret og indspillet med siden bruddet med Longpigs. Derudover fortjener Richard Hawley udelukkende ros for sine tre soloudgivelser, der alle står som hovedværker inden for den croon-revival, der blandt andet også tæller Michael J. Sheehy og engelske Costeau.

Relaxed Muscle er Jarvis Cocker og Richard Hawleys fælles legeplads, hvor de giver hinanden lov til at udføre de eksperimenter, som Pulp og i særdeleshed Hawleys solokarriere ikke giver plads til. Cocker og Hawley gemmer sig bag pseudonymer Dareen Spooner og Wayne Marsden, og de har for god ordens skyld bygget en mur af mystik op omkring udgivelsen af både A Heavy Nite With Relaxed Muscle og den første EP, The Heavy – alt sammen for at narre pressen og desuden gøre hele stemningen omkring denne særprægne gruppe endnu mere mystisk.

Hvis det ikke var, fordi Jarvis Cockers stemme er forholdsvis let genkendelig, ville det da også være komplet umuligt at spore medlemmernes identitet. De tolv skæringer på A Heavy Nite With Relaxed Muscle er blevet camoufleret i en sort sky af feedback, trommemaskiner, sonisk støj og 80’er-inspireret tung synth-electropunk. Der er undertoner af surf, punk, electroclash og industrial, og det står egentlig lytteren frit for, hvad man vil kalde det – overgearet Einstürtzende Neubauten, dødsdisco eller simpel Suicide-plagiat er bare et par eksempler.

Kønt er det under alle omstændigheder ikke, og A Heavy Nite With Relaxed Muscle er æstetisk set en særdeles grim og ucharmerende plade. Den kræver hærdede trommehinder og en solid portion ironi. Der skal nemlig ikke herske nogen tvivl om, at denne plade i første omgang ikke skal høres for musikkens skyld – medmindre man har en kærlighed til skramlende electropunk – men derimod for den utæmmede energi der frigives, når de to musikalske autister, Jarvis Cocker og Richard Hawley, slippes løs i et indspilningsstudie uden håndjern og benlænker.

En smule mådehold ville bestemt klæde Relaxed Muscle, også selv om pladen dybest set skal ses som et engangsprojekt. Det bliver for grimt og støjende til at være lytteværdigt, og pladen viser sig uden tvivl også fra sin bedste side, når det er form frem for indhold, der prioriteres højst. Eksempler herpå er “Let It Ride”, en funky diskosag med et lækkert basriff, og singlen “Billy Jack”, der næsten flyder over med Manchester-attitude.

Når alt kommer til alt, er Relaxed Muscle et støjende sammensurium af inspirationer, der spænder lige fra Suicide og Cabaret Voltaire til Primal Scream og Pulp. Og hvis der i dette spektrum af guitarfeedback, synthpunk og simpel støj findes elementer, der vækker din interesse, så er Relaxed Muscle uden tvivl et godt sted at finde det.

★★★☆☆☆

Leave a Reply