Koncerter

Viva Vertigo, The Fashion, 13.02.04, Vibration Festival

Denne aften på Loppen var der lagt op til en omgang rock i to forskellige udgaver.Denne aften på Loppen var der lagt op til en omgang rock i to forskellige udgaver. Loppen var mere fyldt, end jeg havde forventet (men nok ikke mere end totredjedel fyldt), og det var egentlig meget dejligt med lidt plads. Det første band, Viva Vertigo, var et uskrevet blad for mig, men simpel google-research havde forberedt mig på, hvad jeg kunne forvente. The Fashion har jeg set et par gange før, så jeg vidste ligesom, hvad de kunne levere.

Viva Vertigo

Viva Vertigo er egentlig et enmandsprojekt for sanger og guitarist Simon Beck. Han har netop færdiggjort optagelserne til sit debutalbum, som er produceret af Sune Rose Wagner fra The Raveonettes. Og valget af ham som producer virker egentlig meget nærliggende, når man lytter til Viva Vertigo. Da bandet havde spillet et halvt nummer, tænkte jeg på, at de egentlig lød ret meget som The Raveonettes eller The Jesus and Mary Chain. Senere, da Simon Beck annoncerede, at det kommende album udgives på Bad Afro Records, kunne jeg pludselig også høre garagerocken som inspirationskilde for bandets musik. Og så var der lige Simon Becks vokal, som ligger meget fremme i lydbilledet. Og med en smule ekko og rumklang blev den til tider helt surfagtig. Og da den tanke først var kommet ind i mit hoved, ville den ikke forlade mig igen – pludselig lød også guitarerne og rytmen som Dick Dale eller Chris Isaak.

Jeg rammer vist ikke helt forbi, hvis jeg placerer Viva Vertigos musik et sted mellem JAMC, Dick Dale og Turbonegro. Nogle gange mere det ene end det andet. Men aldrig ingen af delene. Det er ikke synderlig originalt, og nogle gange var det en smule uinteressant. Meget i stil med den tyvstjælende musik fortalte en af mine venner mig, at han havde taget et smugkig på Viva Vertigos setliste. Og alle titlerne lød som noget, han havde hørt før. Under koncerten fangede jeg kun tre sangtitler, men det var helt, som han havde sagt: Los Angeles, Shan-gri-la og så en sang, hvor omkvædet var noget i retning af Sugar Kane, Sugar Kane, Sugar Kane.

The Fashion
The Fashion behøver vist ingen videre præsentation. Da bandet gik på scenen, var Loppen blevet en smule tommere. Det var tydeligt, at en del af publikum var kommet for alene at se Viva Vertigo. Ud over to meget små drenge (som tydeligvis var fans) og en mand i bar mave, der gav fuckfinger til folk, fordi de ikke ville danse, var der ikke meget gang i publikum, og det var generelt svært for The Fashion at sparke gang i folk til trods for musikkens åbenbare festkvaliteter. De mest aktive publikummer var tre fotografer, som hele tiden bevægede sig rundt imellem hinanden for at få det bedste foto. Det var faktisk først et godt stykke henne i sættet, hvor Let’s Go Dancing blev spillet, at der kom gang i publikum. Men da var sættet næsten ovre. Ekstranummeret var en The Fashion-version af Billy Idol-nummeret Dancing with Myself.


Bandet var denne aften ikke iført uniformen med det lyserøde islæt, men som de andre gange, jeg har set bandet, var The Fashion særdeles fremragende performere. Publikum var til gengæld passive, og på den måde påvirkede de koncertoplevelsen i en lidt negativ retning. The Fashion havde hele tiden gang i sceneshowet, og det truede faktisk en gang i mellem med at stjæle fokus fra musikken. Spørgsmålet er, om det gør noget. For mig er svaret nej; jeg kender bandets musik godt nok til, at jeg sagtens kan følge med. Jeg er ikke fan af The Fashion, og jeg ville nok aldrig sætte mig derhjemme og lytte til The Fashion. Jeg har faktisk slet ikke deres album. Men hver gang jeg ser dem live, overvejer jeg endnu en gang, om jeg ikke skulle købe deres album og Let’s Go Dancing derhjemme. Og hele vejen hjem på cyklen gennem København havde jeg mange af deres melodier (som i aften for første gang virkede en smule ens) kørende rundt inde i hovedet.

Læs også Undertoners anmeldelser af
Viva Vertigo: Viva Viva
The Fashion: Rock Rock Kiss Kiss Combo
The Fashion, Rust 24.07.03
The Fashion, Larsen and Furious Jane, Kira and the Kindred Spirits, Ricochets, Spot 10 i Århus, 04-05.06.04

Deltag i debat