Plader

The Great Shakes: In the Ballroom EP

Skrevet af Mathias Askholm

The Great Shakes spiller garagerock af same slags som hundredvis af andre bands. Attitude og form er på denne ep vægtet højere end kvalitet og indhold.

In the Ballroom er forløberen for The Great Shakes’ kommende fuldlængde-debut Remake the Remakes. In the Ballroom er samtidig den anden ep fra dette garagerock-band fra Cincinnati. Deres første ep, The United Shakes of America, blev mødt af en generel positiv stemning i hjemlandet, men andre steder formåede deres version af ’den ægte rock’ ikke at skabe den store furore.

The United Shakes of America er af en dj fra New York blevet karakteriseret: “If Iggy Pop fucked the Strokes”. Hvis den første ep var resultatet af et sådant orgie, så er In the Ballroom nok følelsen af dagen derpå. Kvaliteten er ikke helt den samme, og sangene er en anelse svagere.

Musikalsk definerer The Great Shakes sig som tilhørende det, man kan fristes til at kalde The Strokes-banden. Musikken forekommer mig at være klichéfyldt, og den indeholder da slet ikke den gnist, som man kunne håbe at finde efter at have læst ovenstående citat. Musikken er til tider ganske hæderlig, men skal man udmærke sig med musik af denne type, skal der mere end ’ganske hæderlig’ musik til.

Titelnummeret er lige præcis en ganske hæderlig sang, der med et overraskende guitararbejde formår at skabe lidt sitren i benene, men de to “b-sider” er forholdsvist intetsigende og ligegyldige. Det er alt sammen hørt bedre før.

Det er stadig lidt den samme teenagekonflikt, The Great Shakes står i på denne ep som på den forrige; skal man vælge at følge sine forbilleder eller skal man gå egne veje? The Great Shakes forsøger at ramme en gylden middelvej, men lander uheldigvis på en vej hvor de sammen med så mange andre bands vakler direkte mod ligegyldigheden!

Er man én af dem, der bare ikke kan få nok af den tilsyneladende endeløse række af bands, der alle synes, at The Strokes er det bedste, der er sket rockmusikken længe. og at rocken skal føres tilbage til rødderne, så vil man i The Great Shakes finde alt, hvad man kan ønske. Er man derimod af den overbevisning, at rocken ikke har brug for endnu et “The –s”-band, der mener, at netop de er eksponenter af den rene, rå og beskidte rock, vil man ikke finde meget underholdning i The Great Shakes’ version af garagerocken. Selv hører jeg mest til i den sidstnævnte kategori.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat