Plader

Jomi Massage: Aloud

Skrevet af Martin Laurberg

Jomi Massages debutplade er fuld af overraskelser og syrede finurligheder. Det er en spændende plade – også for dem, som er ligeglade med kvindekampen.

Måske kan man sige, at der er ved at danne sig en institution i dansk rock. Efter at have spillet med Murmur og Speaker Bite Me er Jomi Massage, aka. Signe Høirup Wille-Jørgensen, efterhånden at regne for en art gudmor i alternativ dansk rock. Sagt med andre ord: Når Sanne Salomonsen en dag beslutter sig for at gå på pension, så kan Signe H. W. J. sikkert arve titlen som rockens dronning – den danske parallel til, hvem end der efterfølger Tina Turner på tronen.

En af grundene til at man kan tillade sig at strø om sig med sarkastiske platheder, som jeg lige har gjort, er, at Jomi Massages nye plade kan klare det. Det er en rigtig dejlig plade, som er fyldt med spændende påfund og gode sange, som bliver spillet på en dygtig og opfindsom måde. Det ville være vanskeligt at sværte den til og samtidig beholde sin normale næselængde. En anden grund til plathederne er, at pladen er god af nogle andre grunde, end man kunne forvente.

Aloud er en ret larmende plade. “A Meeting”, “Journal June II” og “For the Ladies” er alle fyldt med overstyrede guitarer, der måske kan understøtte billedet af en barsk superdame, der udsender sin plade på Kvindernes Kampdag. Jomi Massage er dygtig nok til at larme, og man kunne måske tro, at det ville være derfor, hendes plade var god. Men det er egentlig mere de syrede sider af Aloud, der gør den til en god plade. Føromtalte “A Meeting” er især en god sang, fordi dens staccato-agtige rytme bliver ledsaget af en psykedelisk rodeoguitar, der ligger bagved og får det hele til at lyde, som om det er ved at falde sammen.

Et andet højdepunkt er den afdæmpede “Undressing Aloud”. Sangen begynder med guitar og violin, men efterhånden kommer der lagt flere og flere ubestemmelige instrumenter til, og til sidst udvikler det sig til et syret lirumlarum af piano, guitar, violin og forskellige sangstemmer. Det hele er drævende og stemningsfuldt, og Jomi Massage viser sig at være en rigtig dygtig sangerinde. Men vigtigst: Det er en syret komposition, hvor instrumenterne supplerer hinanden i et højst opfindsom blanding, der hverken er rodet eller kedelig. Det er virkelig flot.

Aloud er en fin plade, og man kunne i flæng fremhæve syrede elementer, der gør den til en fornøjelse: Den udknaldede violin i “I See Those Who Died”, de klokkespilsagtige guitarer i “Is There a Light?” (der ganske vist skæmmes af nogle irriterende kirkeklokker i slutningen), hylestemmen i “For the Ladies” og så videre. Man sidder hele tiden med en fornemmelse af, at der lurer en overraskelse rundt om hjørnet, og derfor er det hele tiden en interessant lytteoplevelse.

Jomi Massages debutplade er en fornøjelse, der sikkert kommer til at glæde mange mennesker, såfremt den får lov til at komme ud over klichéen om den sure (men i sagens natur ’søde’ – det er jo ikke en mand) dame med en Boss-distortionpedal. Det manglede bare.

★★★★½☆

Lyt til “Bruises and Disasters”:
[audio:http://jomimassage.dk/musik/bruises_and_disasters.mp3]

Lyt til “A Meeting”:
[audio:http://jomimassage.dk/musik/a_meeting.mp3]

Deltag i debat