Plader

Maquatre: Cycle Flow in My Height

Skrevet af Martin Laurberg

Cycle Flow in My Height er en fin lille plade, som er monoton uden at blive kedelig og følsom uden at blive åndssvag. Slå den!

Følsomhed: en velklingende guitar, molakkorder, mange gentagelser og kun lidt afveksling, afdæmpet sang, sørgelige tekster om tabt kærlighed og depression, en ensom mand, det er aften. Jeg hører til dem, som i næsten 99 ud af 100 tilfælde finder opskriften frastødende og irriterende. Men så er det så meget desto dejligere, når der er nogen, der formår at lave sagerne på en god måde. Og det er tilfældet her – i hvert fald et stykke ad vejen.

Maquatre er et enmandsprojekt, der består af en vis Kaspar Rosengreen Nielsen, som for nogen (i Århus, måske) er velkendt, fordi han spiller guitar i gruppen The Morningside. Cycle Flow in My Height er Maquatres andet udspil på BSBTA. Der er tale om en kort sag på kun syv numre, hvoraf det sidste tilmed er en art outro på blot et minut. Pladen hører til i den mere repeterende og afdæmpede afdeling, men der er masser af opfindsomhed og mange interessante indfald, og det gør alt sammen Cycle Flow in My Height til en spændende nok affære.

Åbningnummeret, “The Sublime”, starter med et mærkværdigt beat, der lyder som en bunke af forskellige fejllyde, der er blandet og loopet. Det lyder ret besynderligt og også ret godt. Nummeret er i det hele taget rigtig godt med et dejligt orgel, der lyder lidt hen i retning af Yo La Tengo (Rosengreens sangstemme minder også lidt om Ira Kaplans), og en catchy synthesizermelodi. Hele nummeret følger i virkeligheden samme struktur, blot med forskellige vekslende lag oven på. Men af en eller anden grund bliver det ikke kedeligt at lytte til, heller ikke selv om Rosengreens sangstemme måske nok er lidt flad i det – han synger som sagt lidt ligesom Ira Kaplan, men på en mindre karakterfuld måde.

Lytteglæden fortsætter (trods den åndssvage titel) med pladens næste nummer, “2 the Wall”. Nummeret starter med et par sangspor, der – igen mod alle odds – laver en dejlig melodi, kun suppleret af et yderst minimalistisk rytmespor. Det hele bliver suppleret af først et ret flippet, men samtidig rigtig dejligt orgel og senere hen en meget fin guitarmelodi. Igen er der tale om en fin sang, på trods af at der nærmest ikke er nogen afveksling hele sangen igennem. Den høje kvalitet fortsætter med pladens tredje nummer, “For Deliverance”, som er båret oppe af nogle fine guitarmelodier.

Men efter tre numre er det alligevel, som om Cycle Flow in My Height bliver lidt langtrukken, og det er ikke kun mig, der bliver træt: Pladens anden halvdel er af noget lavere kvalitet end første halvdel. Sagerne er mere sjuskede, og det går også igen på tekstsiden: »Airplane down / To the screams of the town / There you might find / Some kind of reconcile,« lyder det i “To You”. Det er ikke alene fjollet, men også sprogligt ukorrekt, og det er altså lidt irriterende. “Time Drawing Lines”, der minder mig om noget, der vist nok er Nick Drake, og “Your Celebration” er begge ganske udmærkede numre (det er “To You” sådan set også), men de er alligevel lidt ligegyldige i det.

Alt i alt er Cycle Flow in My Height en fin plade. Som sagt kan den godt blive lidt drøj i længden, og det er ikke så godt, når den ikke er længere. Men alligevel er den klart anbefalelsesværdig: Pladens tre første numre er overlegne eksempler på, at monoton og kedelig musik kan være særdeles spændende at lytte til. Rosengreen er en talentfuld mand, og jeg glæder mig allerede til at købe hans næste plade.

★★★☆☆☆

Lyt til “The Sublime”:
[audio:http://www.daimi.au.dk/~kaspar/mp3/maquatre/cycle_flow_in_my_height/maquatre-the_sublime.mp3]

Lyt til “2 the Wall”:
[audio:http://www.daimi.au.dk/~kaspar/mp3/maquatre/cycle_flow_in_my_height/maquatre-2_the_wall.mp3]

Deltag i debat