Interview

Windermere – højtløftet og storladent

Undertoner har sat Kim Oxlund fra det danske pladeaktuelle band Windermere i stævne med en række spørgsmål om den nye plade The World Is Here og arbejdsgangen som dansk indieband. 25.03.04Undertoner har sat Kim Oxlund fra det danske pladeaktuelle band Windermere i stævne med en række spørgsmål om den nye plade The World Is Here og arbejdsgangen som dansk indieband.

Hvorfra stammer jeres navn?
Navnet Windermere går omkring fem år tilbage, da jeg startede det som et triphop-projekt med en sangerinde. Vi nåede at lave en demo, og Thomas, den nuværende trommeslager, var inde over det for en kort periode. Han valgte dog at hoppe fra pga. travlhed. Cirka et halvt år efter havde jeg stoppet projektet og ledte efter noget nyt. Jeg stødte ind i Thomas til en fest, og vi blev enige om, at det kunne være interessant at blande mine elektroniske ting med hans band Maroc Sevens engelske guitarlyd. Vi blev i en kort periode til Maroc Seven, men da den anden guitarist, Hans, tog til USA i seks måneder, fik jeg de andre med på at ændre navnet til Windermere og spille nogle af mine sange.
Men ellers er Windermere navnet på Englands største indlandssø. Det er for det første et meget stort, men også meget poetisk og smukt naturområde. Det var blandt andet her en masse af romantikkens digtere residerede og fandt deres inspiration. Oscar Wildes skuespil, der også bærer en del af navnet, handler om at finde sin plads i tilværelsen og tillid og loyalitet over for sine nærmeste. Alt sammen temaer og billeder der beskriver det poetiske sprog i vores musik på bedste vis.

Jeres musikalske udtryk synes at indeholde store mængder af melankoli og længsel, og teksterne synes at have to gennemgående nøgleord, afmagt og hedonisme – hvor kommer al dette vemod fra?
Pladen er blevet meget intens, eftertænksom og også meget ærlig i udtrykket. Den omhandler jo alle de basale emner, vi alle kommer ud for fra tid til anden. Kærlighed, mangel på samme, loyalitet og søgen efter glæde med de midler, man nu engang har til rådighed. Jeg har personligt brugt de sidste seks år på at slippe væk fra en meget kaotisk opvækst, og der har musikken altid været det vigtigste holdepunkt – og det afspejles selvfølgelig. Men vi søger altid at få både musik og lyrik til at afspejle hinanden og går meget op i, at der er en mening bag. Nok også en af grundene til at vores sange generelt er meget længe undervejs.

Meget peger i retning af dig som det store maskineri, der holder Windermere i gang. Du har lavet artwork, mixet den nye plade, og det er også dig, der skriver musikken. Alligevel lyder I meget som et band. Hvordan er jeres arbejdsproces?

Vi lyder først og fremmest som et band, fordi vi er et band – en kollektiv enhed hvor alle har deres meninger og bliver hørt. Jakob og jeg er nogenlunde ligeligt ansvarlige for teksterne, mens størstedelen af pladens musik kommer fra min hånd. Og det skyldes i stor grad den måde, vi hidtil har arbejdet på. Fra vi startede og stort set op til pladens indspilning har det fungeret på den måde, at jeg kom med nogle indspillede keyboardspor ofte med guitar og vokal, hvor det meste nogenlunde var på plads. De andre havde så allerede fra starten en skitse til, hvad de skulle spille. Nogle sange har så beholdt grundidéen nogenlunde, mens andre er blevet rekonstrueret fuldstændigt. En enkelt er endda fra før min tid, som vi så har arbejdet videre på op til pladen.
På det seneste har vi så lagt den arbejdsproces lidt på hylden og koncentreret os om en lidt mere kollektiv sangskrivning. Det giver selvfølgelig langt mere frihed til at lægge et personligt præg på musikken og udnytte de enkeltes idéer, når de kommer. Men jeg tror egentlig, det har været en sund måde at gøre tingene på fra starten af, da det har hjulpet os til at blive en meget sammentømret enhed på relativ kort tid. En måde at holde fokus og lære at forstå hinanden som musikere.

I har fået Soma Allpass med på cello. Hun synes at være en populær gæstemusiker at gøre brug af?
Ja, men hun har jo også udgivet sin soloplade på vores selskab. Hende og Maurice har kendt hinanden i mange år, så det syntes som et meget naturligt valg. Men hun er en meget dygtig cellist og har en stor forståelse for hurtigt at få éns tanker og idéer ud gennem strengene.

Hvordan endte I hos Iwave? Hvad er Iwave for et selskab?
Iwave er et lille enmands-pladeselskab, der er relativt nyt. Maurice (ejeren) har været ansat som A&R-mand hos Mega Records i 10 år og arbejdet sammen med nogle af de bedst sælgende folk i branchen. Jeg har kendt ham i en del år efterhånden, lige siden han fik interesse for et elektronisk pop-projekt, jeg lavede nogle år tilbage. Han var dog også interesseret i Windermere, men mente at han ville gøre mere skade end gavn ved at bryde ind på daværende tidpunkt. For et år siden dukkede han så op til vores koncert på Studenterhuset og fik os overtalt til at booke en weekend i Woodhouse i Vanløse til at indspille denne plade. Oprindeligt amerikaner var han en god hjælp til at få finpudset teksterne, så de blev så klare og direkte som muligt. Han er meget dedikeret til musikken og har endvidere været en rigtig god støtte for mig under det halve år, det efterhånden havde taget mig at mixe pladen.

Hvad kan man forvente af jeres liveshows?
Vi søger altid at give publikum en meget intens oplevelse og et nærvær. For os er stemningen det altoverskyggende element i musikken, så hvis vi kan få hevet folk med ind i musikkens univers i stedet for bare at underholde, er det den bedste oplevelse, vi kan have af en koncert. Men live er udtrykket en del mere støjende end på plade. En af de vigtigste ting er dog, at publikum ikke går hjem med den fornemmelse, at de bare kunne have hørt pladen derhjemme i stedet.

Hvordan vil du placere jer som band på den danske indiescene?
Svært spørgsmål da folks kendskab til os selvfølgelig stadig er relativt småt. Men forhåbentlig som et solidt og eftertænksomt kendskab i en tid hvor scenen synes at interessere sig mere for stil og attitude end det, der egentlig burde være holdepunktet: kærligheden til musikken og det den kan gøre ved én.

Læs også Undertoners anmeldelse af Windermere: The World Is Here.

Link: Windermeres hjemmeside

Deltag i debat