Plader

Bright Eyes/Neva Dinova: One Jug of Wine, Two Vessels

Bright Eyes og Neva Dinova deler en ep på utraditionel vis. I stedet for blot at have tre sange hver, er de hver især lidt inde over det hele. De spiller nemlig med på hinandens numre og deles om den vokale tjans.

Dagsformen på en split-udgivelse kan variere og divergere i flere retninger. Det enkelte band kan levere aflagt materiale, der ikke lige kom med på fuldlængden, eller de kan eksperimentere sig over i et mere udvisket territorium, hvor de ikke befinder sig til daglig. Endeligt kan de fortsætte i samme fure, som de normalt befinder sig i. Men de er ikke alene. Pladen deles med et andet band, hvis materiale ikke nødvendigvis spiller ordentligt op mod eller harmonerer med det første band. Dette kan være godt som skidt. Naturligvis er et endeligt succeskriterium, at begge bands leverer melodier, der er så gode, at de summer videre i det indre øre lang tid efter, at pladen er slut. Længere er den vel ikke?

En kande vin og to glas. Det er en fin metafor for det musikalske samvær, der flyder fra titel til egentlig fremgangsmåde på split-ep’en One Jug of Wine, Two Vessels mellem Bright Eyes og Neva Dinova. De to glas udgør respektivt de to bands, og vinen er den musik, der flyder deri. Vinen deles, og det samme gør udførelsen af musikken. Dette er nemlig ikke en typisk split-ep, og den lader sig ikke rigtig falde ind i nogle af de ovenfor nævnte split-spekulationer for et band. Bright Eyes og Neva Dinova skiftes til at skænke eller vurdere, at nu må man hellere fylde kanden med en anden smagsvariant. Med andre ord: De spiller med på hinandens numre, og de to sangere Conor Oberst og Jake Bellows deles om tjansen foran mikrofonen.

Det virker derfor ikke som en split-ep med en tydelig overgang fra det ene band til det andet i lyd og sangskrivning. Den varme produktion lægger sig omkring sangene og gør det svært at høre, at Oberst og Bellows skiftevis har lagt kælder til optagelserne med Mike Mogis som den sædvanlige producer-ankermand.

De fleste er efterhånden bekendt med Conor Obersts sangskrivning i Bright Eyes. Han har fra Lifted og efterfølgende gennem de forskellige bidrag på diverse compilations bevæget sig mod en mere traditionel lyd inden for folk- og countrygenren, dog altid med sit eget personlige udtryk. Jake Bellows og hans band Neva Dinova er et mere ubeskrevet blad. De udgav i 2002 på Crank! deres eponyme debutplade med britisk klingende popmusik – en plade der viste glimtvis potentiale uden på nogen måde at være prangende.

One Jug of Wine, Two Vessels lyder mere af Bright Eyes, end den lyder af Neva Dinova. Der er lagt vægt på blandingen af folk og popmusik, og som det er tilfældet med de fleste splitudgivelser, er udtrykket en blandet fornøjelse.

»Tripped into a hole I dug every word / With my ear to the ground I loved what I heard,« lyder Bellows’ sødmefyldte vokal i ep’ens suverænt bedste nummer, “Tripped”, der åbner med manér. Linjerne refererer tydeligt til titlen på Bright Eyes’ seneste albumafkast og dennes tematik. Og selv om sangen er skrevet af Neva Dinova, lyder den dog mest af Bright Eyes. Der er fyldt på med traditionelle instrumenter som pedal steel og mandolin, og det er da også Bright Eyes, som fungerer som backingband for Bellows på åbningssangen – et særdeles vellykket resultat der peger fremad med forhøjet forventning mod de fem øvrige sange.

Men niveauet kan ikke opretholdes. Det falder et trin nedad i de fem efterfølgende sange, og her kan man måske tale om aflagt materiale, som der ikke blev plads til på fuldlængderne. Det virker som frasorteret Bright Eyes-materiale: Melodierne er ikke helt oppe at ringe, og teksterne har ikke den samme lyriske udfoldelse og skarphed for detaljer. Oberst forsøger sig halvhjertet i “I’ll Be Your Friend” med klodset billedsprog: »You talk when you’re drunk like you’re standing in front of a microphone / And each night it repeats and you fall into me like a domino,« og sangen bliver skæmmet yderligere af en frygtelig saxofon. “Black Comedy” er derimod en hæderlig fremstilling med typisk Oberst-nerve og -intensitet, men sangen mangler lige det der ubeskrivelige sidste touch for at nå helt op. Alt i alt er Oberst kun vokalt i front på disse to numre.

Det er Bellows, der trækker det længere strå i denne sammenhæng. Det er ham, man husker bedst, når pladen er løbet ud. Som han åbnede pladen godt, lukker han den med vokal til Bright Eyes-sangen “Spring Cleaning”, der er en spartansk tristesse med akustisk guitar og cello. Den beskriver smukt et efterårstungsind med fortællerens gåtur i regnen: »All the traffic lights blur into a bright bouquet / I wish I could just turn and walk away / But I can’t do it, no way / Until the birds return for spring cleaning.«

Den vin, som Bright Eyes og Neva Dinova deler ud af på nærværende splitudgivelse, er en lidt tynd affære. Smagen behager ikke helt som håbet (som at bevæge sig fra champagne til saftevand). For at dobbelttjekke lader man sit glas fylde flere gange, og smagen bliver derved meget bedre, men selv efter 10 glas føler man sig ikke den mindste smule beruset, og det forbliver splittens luksusproblem.

★★★★☆☆

Deltag i debat