Plader

Bulldozer: A State of Mind

Skrevet af Siri Jungersen

Bulldozers første fuldlængde-cd virker som et middelmådigt forsøg på at genfinde den gamle punk-ånd.

Lad mig lægge ud med at sige, at et grimmere cover end coveret til Bulldozers plade A State of Mind næppe er lavet; det giver mig en umiddelbar trang til at tage cd’en og gemme den væk nederst i bunken af dårlige udgivelser. Noget, der mest af alt minder om et dårligt konfirmationsbillede af Sisse Selina og Nils Lassen sat på en konstrueret baggrund af ild, får én til at føle sig hensat til først i 90’erne. Til trods for det bevidst afskyvækkende cover fortjener denne plade dog en gennemlytning eller to, da den, om ikke andet, indeholder et par okay bud på postmoderne punk.

Bulldozer består af Sisse Selina på trommer og vokal, Nils Lassen som komponist og på guitar, Peter Peter Schneidermann på guitar og Thomas Velin på bas. Selina er tidligere kendt som trommeslager for blandt andet Darleens, Master Fatman og Jodeladies, Peter Peter er tidligere Sort Sol-medlem, og Nils Lassen har lavet al slags musik, lige fra De skrigende halse til Det Kongelige Teater. Umiddelbart en god samling talentfulde kunstnere man har set i mange spændende sammenhænge, og netop derfor skuffer det ekstra meget, at de nu sammen har lavet en middelmådig plade.

Efter første gennemlytning af pladen fandt jeg mig selv siddende tilbage en anelse desorienteret og uden egentlig at have forstået eller opfattet ret meget af selve musikken. Denne plade kræver mindst to-tre gennemlytninger, før man kan høre, hvad det rent faktisk er man lytter til.

Førstehåndsindtrykket af A State of Mind er støj, mere støj og så en alt for velskolet og pæn vokal. Netop Sisse Selinas vokal træder meget i karakter, idet den skiller sig ud fra den meget tunge, voldsomme musik og skaber en kontrast, der i høj grad leder tankerne hen på kontrasten mellem de pæne billeder og den voldsomme baggrund på coveret. Netop derfor er jeg ikke i tvivl om, at kontrasten er gennemtænkt og helt bevidst, men skaber dog stadig en vis frustration og mangel på sammenhæng i musikken.

Nils Lassens vokal får i blandt andet Pettin’ at the Party og Bianca C lov til at træde i forgrunden, og straks indtræder den harmoni, der før manglede. Lassens mere rå, upolerede vokal passer langt bedre ind i lydbilledet og får mig til at tænke, at hvis hans vokal bare havde været fremme i billedet på de andre numre, så havde pladen nok endt værende langt mere harmonisk og sammenhængende.

Den rå vildskab, der ligger i musikken, virker påtaget og alt for velstruktureret til at skabe en gennemført stemning. Det skaber derimod en irriterende følelse af mangel på oprigtighed. Rent kompositionsmæssigt er der ikke noget at sætte en finger på, men måske netop på grund af den professionelle, stramme komposition og ønsket om den impulsive hårdhed, kommer musikken til et sammenstød og virker tvetydig og ugennemført.

Til Bulldozers ros må det siges, at deres velskrevne tekster falder fint i tråd med musikken. Teksterne omhandler rastløshed, utilpassethed, kærlighed og om at kunne være i fred for en konform og kedelig virkelighed. En form for sindstilstand om man vil og deraf sikkert også pladens titel, A State of Mind.

Alt i alt en plade med enkelte gode elementer, men med mange mangler. Derfor må A State of Mind nøjes med to U’er.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat