Plader

Tortoise: It’s All Around You

Skrevet af Lars Simonsen

It’s All Around You er en plade, der skal have tid og opmærksomhed for at vokse. Til gengæld får man flere overraskende og stemningsfulde oplevelser.

Chicago-bandet Tortoise fik tidligt i deres karriere prædikatet postrock. En betegnelse, gruppen ikke altid har været lige glad for, og på 2000-udgivelsen med den lettere ironiske titel Standards gjorde Tortoise med pladens elementer af støjrock og electrofunk sit for at bryde ud af postrock-båsen. Udtrykket har dog altid været kendetegnende ved de instrumentale numre med masser af lag og dybde, og dette gør sig også gældende på It’s All Around You.

Tortoises atmosfæriske instrumentalmusik er altid en opdagelsesrejse værd. Og en sjælden gang imellem kan man endog, hvis man lytter rigtig grundigt efter, opdage en enkel vokal – f.eks. på debutpladen Tortoise og på 1996’s Millions Living Today Will Never Die. Det er dog ikke sang i traditionel forstand, snarere en klanglignende vokal, der næsten smelter sammen med instrumenterne.

Denne gang bidrager Kelly Hogan med en enkel og svævende vokal på “The Lithium Stiffs”. Dette nummer glider elegant over i den stemningsmættede og drømmende “Crest”, der med sine klange, strygere og guitarer virkelig skaber soundtracket til en indre rejse over skyerne.
Mere kantet og groovy bliver det i “Stretch (You Are All Right)”, som med et enkelt gennemgående guitarriff og de jazzede klange går sine egne veje.

Og netop da midtvejsnummeret “Unknown” begynder at gå fra at være dovent til decideret kedeligt, transformeres det til den ulmende “Dot/Eyes”, der med sine rastløse trommer er et af pladens fedeste numre. Man sidder med fornemmelsen af, at det hele kan eksplodere i et sandt støjinferno når som helst. På et tidspunkt fader nummeret dog ud, men efter et øjebliks stilhed vender den dundrende rastløshed tilbage med fornyet styrke. Forløsningen består i, at volumen hæves betragteligt i de døende sekunder, og kort efter er sceneskiftet totalt, idet den rolige og klangfulde “On the Chin” tager over. Overgangen skaber en fed kontrast, men alligevel ærgrer jeg mig over, at der ikke findes flere numre som “Dot/Eyes” på pladen. I hvert fald greb jeg mig selv flere gange i, fem sekunder inde i “On the Chin”, at trykke mig tilbage til “Dot/Eyes”.

Albummet afrundes med en form for synopsis over It’s All Around You som helhed. I hvert fald blandes både de klangfulde og rolige passager i en smårodet affære med rastløse trommer og larmende guitarudladninger i “Salt the Skies”.

Selv om pladen sine steder står lidt i stampe og dermed bliver en anelse kedelig, er det dog de stemningsmættede passager, der til sidst står stærkest, og enkelte gange bliver det en ret smuk lytteoplevelse. Men for min skyld måtte de mange freeform-jazz-passager gerne vige en smule for numre, hvor Tortoise viser tænder som i den herligt rastløse “Dot/Eyes”. På den anden side er det dog en udmærket og anderledes oplevelse at udforske de mange lag, som hvert nummer har.

Tortoise vil meget og blander en del udtryk på pladen i forsøget på at finde den rette atmosfære. Det samme gør sig i øvrigt gældende på pladecoveret, som er prydet med et sandt mix af farver med solnedgang, regnskov, bjerge, vandfald, tåge og regnbue.

Som helhed en ganske god plade vis styrke først og fremmest er de mange lag. Det udmønter sig i flere spændende numre, man bare må høre igen og igen (og helst i hovedtelefoner) for at udforske dybden.

★★★½☆☆

Deltag i debat