Plader

Arab Strap: The Shy Retirer EP

Skrevet af Nikolaj Rasmussen

The Shy Retirer EP når ikke det bedste, Arab Strap har præsteret. Alligevel indeholder den flere rigtig fine numre, og den er helt sikkert pengene værd.

»Another bloated disco, another sniff of romance I’ll forget.
We promised to ourselves before we came out we’d do something we regret.
These people are your friends, this cunted circus never ends.
I won’t remember anything you say.«

Med disse ord åbner skotske Arab Strap mesterligt The Shy Retirer EP. Arab Strap består af Malcolm Middleton og Aidan Moffat, og ordene stammer fra nummeret “The Shy Retirer”, som også var at finde på deres seneste album Monday at the Hug and Pint. Hvad angår melodien, er nummeret atypisk for Arab Strap. Det er drevet frem af et simpelt, hurtigt elektronisk beat og ligeledes af tempofyldte strygere. Moffats vokal ligger et sted mellem rap og den mumlen, man finder hos en fuld skotte på vej hjem fra pubben med alt for mange fadøl indenbords. Stemningen i nummeret er der på den anden side intet atypisk ved. Det lugter langt væk af værtshuse og håbløs kærlighed på denne hudløst ægte og ærlige måde, som ikke mange bands kan gøre Arab Strap efter.

Følgende nummer er en coverversion af Van Halens “Why Can’t This Be Love?”. Nummeret er opbygget nogenlunde ligesom “The Shy Retirer” med et elektronisk beat, strygere og Moffats stemme i centrum. Nummeret er sat en smule ned i tempo og fremstår ikke lige så insisterende som “The Shy Retirer”. Alligevel holder Moffats vokal nummeret oven vande, og det er svært ikke at føle med ham, når han til sidst desperat synger: »Please tell me why can’t this be love?«

En stille akustisk guitar og svævende klangflader starter “The Good Part”, og man kommer faktisk i tvivl, om det stadig er The Shy Retirer EP, som sidder i anlægget. Introen lyder nemlig utroligt meget som Radioheads “How to Disappear Completely”. Enhver tvivl forsvinder dog, når Thom Yorkes lyse stemme syngende om selvfornægtelse udebliver, og man i stedet rammes af Moffats søvnige stemme, som begynder på en stenet tekst om »the good part«, der ligger et sted mellem det, man vil have, og det, man behøver.

“The New Saturday” er et rigtig godt nummer. Lige som de to første er det et elektronisk beat og Moffats stemme, der er centrum. I stedet for strygere som i førnævnte numre er sangen krydret med en simpel klaverrytme og ikke mindst en fantastisk, afdæmpet trompet. Teksten og stemningen er typisk Arab Strap: gennemsyret af den umulige kærlighed og den dertil følgende melankoli. »Don’t say goodbye, just slip away,« synger Moffat opgivende.

Melankolien forsvinder hurtigt i “You Shook Me All Night Long”, som er et AC/DC-cover. Væk er 80’er-rocken, og i stedet er det blevet til et lille, herligt lofi-nummer bestående af en akustisk guitar, Moffats vokal og så et “trommesæt,” hvor stortrommen er skiftet ud med tramp og lilletrommen ligeledes af klap. Sangen ender kaotisk med, at Moffat kaster sig ud i et falsk skrig.

Sidste nummer på denne ep er et remix af titelnummeret lavet af Dirty Hospital. I centrum står Moffats vokal, som der ikke er ændret ved. Rundt om den ligger et drum’n’bass-beat og en samplet akustisk guitar. Det hele fungerer utrolig godt og er virkelig lækkert at lytte til. Remixet når dog ikke originalens intensitet.

Der er helt sikkert meget godt at hente på denne ep. Stilmæssigt ligger den sig tættest op af Monday at the Hug & Pint. Ep’en lever ligesom Monday at the Hug & Pint ikke helt op til det bedste, Arab Strap har præsteret. Det gør nu ikke så meget, da ep’en helt sikkert er pengene værd og indeholder virkelig gode sange.

★★★★☆☆

Deltag i debat