Plader

The Bellakun: Cantar para Espantar la Soledad EP

Skrevet af Siri Jungersen

Et behagelig multi-lingualt udspil med pianoet i front.

Denne følelsesladede EP er med sine drømmende melodier og stemningsfulde lyd perfekt til en grå eftermiddag i lænestolen med en kop kaffe I hånden. Titlen på denne EP, Cantar para Espantar la Soledad, er spansk og betyder ’syng for at skræmme ensomheden bort.’ Denne titel falder fint i tråd med musikken, da man får en følelse af, at det er netop det, The Bellakun prøver på – om det lykkes at fortrænge ensomheden, er derimod tvivlsomt.

The Bellakun er et langsomt udviklende projekt for singer/songwriter Victor Talamantes, der normalt ses som frontfigur i et andet band ved navn Egon. Sammen med Sebastian Troll, Gabe Acevedo og Gabe Coligna har Victor Talamantes kørt The Bellakun som et sideløbende projekt, og dette har nu resulteret i deres debut-EP Cantar para Espantar la Soledad.

EP’en består af seks numre, der i alt varer cirka 30 minutter, en forholdsvis lang EP. The Bellakun ligger ud med den, rent sprogligt, meget finurlige sang Gut geruset, für den Kampf gegen den Westen. Det er meget pudsigt at indlede en spansksproget EP med en sang bestående af både tysk, spansk og engelsk tekst. Dette sproglige mix kunne nemt have endt galt, men ikke desto mindre slipper The Bellakun godt fra eksperimentet og ender med en anderledes tekst, der matcher musikken rigtig godt. Denne sang nærmer sig rent stilmæssigt næsten shoegazing med de to vokaler, der falder ind i musikken og bliver et ekstra instrument.

Højdepunktet på denne EP er uden tvivl sangen Accumulated Moments. Guitar og klaver danner en slags grundrytme, der løber hele sangen igennem og giver en god dynamik.

The Bellakun har valgt at bygge deres musik op omkring klaveret, ligesom så mange andre indiebands er begyndt at gøre – Coldplay, se hvad I har gjort! Den pianobaserede lyd understøtter fint de triste, næsten deprimerende tekster, og specielt i sange som Challenger og Coffinmate er der nogle fantastiske stykker klaverspil.

Når man hører hele EP’en igennem, er der en rigtig god sammenhæng mellem de forskellige sange. Fra klaverets første toner til den sidste strofe flyder sangene sammen, og sætter man EP’en på repeat, danner sangene en fuldendt cirkel uden afbrydelser.

Mine intentioner var i virkeligheden at give denne EP 5 U’er, men den lettere amatøragtige indspilning ødelægger helhedsindtrykket, og derfor bliver jeg nødt til at trække et halvt U fra. The Bellakuns Cantar para Espantar la Soledad ender derfor på 4½ fuldt ud fortjente U’er.

★★★★½☆

Deltag i debat