Plader

The Hidden Cameras: Play the CBC sessions

Skrevet af Rasmus Bækgaard

The Hidden Cameras spiller herlig indiepop, der råber efter opmærksomhed. Denne plade giver et godt billede af bandet på en scene.

En sødmefyldt popsang om urinsex. Umiddelbart lyder den tanke en anelse bizar, men ikke desto mindre blev The Hidden Cameras’ andet album, A Smell of Our Own, åbnet på den måde. Sangen er symptomatisk for The Hidden Cameras, der på overfladen kan lyde som et tilforladeligt melodisk guitarpop-orkester, men som, når man lytter lidt nærmere, dels synger om emner som S/M og homoseksualitet, dels har et skær af religiøsitet over sig.

Gruppen betragter ikke sig selv som et band i traditionel forstand, men mere som et slags kunstnerisk musikerkollektiv. Efter sigende giver dette sig også til udtryk i gruppens liveoptrædender, der helst ikke foregår på “normale” spillesteder, men derimod i eksempelvis kirker, og som i sin form afviger fra den traditionelle koncert med et band, der spiller sine sange i halvanden time, mens publikum passivt ser på.

Dels på grund af den konceptuelle tilgang til musikken, dels på grund af at gruppen tæller omkring 15 medlemmer, er The Hidden Cameras ofte blevet sammenlignet med de storladne kultrockere i The Polyphonic Spree. Jeg synes ikke helt, at den sammenligning holder – derimod giver det efter min mening mere mening at drage en parallel til The Magnetic Fields, der spiller en lignende form for popmusik med homoseksualitet som det tekstlige omdrejningspunkt.

The Hidden Cameras Play the CBC Sessions skal ikke ses som nogen ny plade, men derimod som et slags supplement til A Smell of Our Own. Pladen er indspillet live for et canadisk radioprogram og indeholder seks sange, hvoraf de fire er taget fra førnævnte album, blandt andet den helt igennem fantastiske “The Boys of Melody”, der er en af den slags sange, som, når man først har fået den ind under huden, er meget svær at slippe igen. Sangen har simpelthen et helt fantastisk omkvæd, der får mig til at tænke på Aztec Cameras mesterværk High Land Hard Rain fra 1984 – både stil- og kvalitetsmæssigt!

Blandt de to nye sange er slagsangen “Music Is My Boyfriend” den bedste og er samtidig et godt eksempel på The Hidden Cameras’ stil. Man finder her både den karakteristiske akustiske rytmeguitar, et korarrangement og det primitive Velvet Underground-agtige trommespil, der også karakteriserede store dele af A Smell of Our Own. The Hidden Cameras’ musik er ikke synderlig avanceret eller detaljeret, men til gengæld er Joel Gibb en fremragende sangsmed og arrangør, der formår at få guldkorn ud af få virkemidler.

Musikken på The Hidden Cameras Play the CBC Sessions er således af meget høj kvalitet og fortjener i sig selv at få fem U’er, men som produkt tilføjer ep’en ikke det helt store til billedet af gruppen, og udgivelsen er derfor lige tynd nok, hvilket trækker karakteren en anelse ned. Denne EP udgives kun på 10″ vinyl i et begrænset oplag, så hvis man vil have den, skal man nok skynde sig lidt, men hvis man allerede har overgivet sig til Joel Gibbs sange, er de to nye sange det værd. A Smell of Our Own er til gengæld tilgængelig i de fleste gode pladeforretninger og er et sublimt værk, det på det kraftigste kan anbefales at anskaffe sig.

★★★★☆☆

Deltag i debat