Plader

Josh Haden: Light of Day

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Josh Haden er kendt og savnet som den dybe, følsomme stemme i forgrunden for det nu opløste band Spain. I efteråret udkommer hans solodebut, og at dømme efter denne ep-forløber bliver det et ganske poppet og tilbagelænet album.

I 2001 gik bandet Spain i opløsning. Da syntes forsanger og bassist Josh Haden, som egentlig udgjorde hele kernen i bandet, ikke, at der var mere at udrette under navnet Spain. Det var blevet til tre følsomme albums, som var langsomme og meget blå i tonen.

Fem år inden Spain gik hvert til sit, spillede Josh Haden med i en DJ Shadow-video, og på settet mødte han produceren Dan the Automator. De to har siden holdt kontakten ved lige, og deres venskab og samarbejde har blandt andet resulteret i, at Josh Haden har sunget duet med Sean Lennon på Handsome Boy Modeling Schools album So … How’s Your Girl? fra 1999. Senere i år udgiver Josh Haden sit solo-debutalbum, som har fået titlen Devoted, og som netop er produceret af Dan the Automator. Ep’en Light of Day er en slags forsmag på, hvad albummet kommer til at byde på. Tre af sangene er med på det kommende album, mens et enkelt nummer er eksklusivt for denne udgivelse.

Light of Days første nummer, “Show You the Way”, åbner med en række klavertakter, som slår melodien an. Og så kommer der et langsomt (men dog ikke langsomt i egentlig Spain-forstand) hiphop-beat ind over. Man når lige at tænke “hov,” inden Josh Haden med sin bløde stemme får ført sin lytter tilbage til virkeligheden: Den er god nok – det er den rigtige cd, man har sat på. Josh Haden fremfører stadig sin vokal som i gamle dage, og man kan faktisk høre melodien som et Spain-nummer, hvis man kan abstrahere fra beatet. I modsætning til ep’ens andre numre virker trommesporet på netop dette nummer påklistret, og det får “Show You the Way” til at lyde som et remix.

“So Alone”, er udspillets ekslusive nummer. Det er ikke produceret af Dan The Automator, men af den engelske duo The Soulsavers, som i 2003 udgav albummet Tough Guys Don’t Dance, hvor Josh Haden medvirkede. Nummeret er mere tilbagelænet end “Show You the Way”, og man har næsten lyst til at kalde stilen for en slags reggae-lounge. Reggae-beatet er som trommespor mere integreret end på det forrige nummer, og man får en følelse af, at “So Alone” bare kører derudad. Der er ikke noget b-stykke rent musikalsk og dermed ingen klimakser i nummeret. Det mest ophidsende er nogle horn, som engang imellem trutter meget blidt. Det er meget lækkert og også en smule kedeligt.

“Way of the World” er et mere uptempo-nummer. Musikalsk bliver nummeret domineret af en række blip-blops i baggrunden, som bidrager til rytmen, og noget, som lyder som håndklap i stedet for en lilletromme. Nummeret består af fire takter, som gentages igen og igen i over to minutter. I dette tidsrum er den eneste melodi den, som Josh Haden synger. Omkring 2:20 går rundgangen en halv tone op, men det er ikke nok til at gøre nummeret interessant overhovedet.

Ep’en afrundes med titelnummeret. Tempoet er tilbage i langsommere end almindelig langsomt, og et svagt knasende, men dog ordinært trommespor, driver sammen med klokkespil nummeret fremad. Til trods for det elektroniske islæt er det et nummer, som er meget tæt på det, som man kender Spain for: langsomt og centralt i lydbilledet Josh Hadens stemme. Det er klart ep’ens bedste nummer.

Selv om Josh Haden opløste Spain for at gå ny musikalske veje, kan man ikke undgå at sammenligne hans nye materiale med det gamle. Forcen ved Spain var den stemning, som musikken var så fantastisk god til at slå an – og på Light of Day er det, som om den mangler lidt. Det er heller ikke alle fire numre, som er så godt skruet sammen rent sangskrivningsmæssigt, men hvis man kan skabe en stemning, er det næsten underordnet. Med manglen på stemning og melodi er Light of Day en lidt lunken affære. Der er både stemning og gode momenter, men det virker lidt som venstrehåndsarbejde, set i forhold til hvad Josh Haden tidligere har præsteret. Og det er måske problemet: Med sit musikalske arbejde i Spain har han en hård fortid at leve op til.

★★★☆☆☆

Deltag i debat