Plader

Immortal Technique: Revolutionary Vol. 2

»Immortal Technique is treason to the Patriot Act / So come and get me, motherfucker, ‘cause I’m not coming back!«

»The military industry got it poppin’ and lockin’ / Looking for a way to justify the Wolfowitz Doctrine / And as a matter of fact, Rumsfeld, now that I think back / Without 9-11, you couldn’t have a war in Iraq / Or a Defense budget of world conquest proportions / Kill freedom of speech and revoke the right to abortions / Tax cut extortion, a blessing to the wealthy and wicked / But you still have to answer to the Armageddon you scripted / And Dick Cheney, you fuckin’ leech, tell them your plans / About building your pipelines through Afghanistan…«

Immortal Technique har en mission.

Han vil have dig til at droppe CNN, lægge dine fordomme til side og begynde at undersøge, i hvor høj grad visse mennesker profiterer på andres ulykke. Men først og fremmest vil han have sine gamle homies i ghettoen til at gøre det samme i stedet for at skyde (skylden) på hinanden. Det må siges at være noget af et projekt, men Technique har valgt at gøre det ved at levere intet mindre end et manifest inden for socialt bevidst musik og fremstå som undergrundens svar på Dylan, Rage eller Public Enemy.

»My metaphors are dirty like herpes but harder to catch.«

Netop Public Enemy er da også første navn, der dukker op i erindringen, for ikke siden slut-80’erne har verden set et så banebrydende politisk hiphop-album. Det, der adskiller Immortal Technique fra så mange andre politiske rappere, er hans enorme viden om geopolitik bag linjerne og menneskelige tragedier, du aldrig vil høre om i aviserne. Med et aggressivt flow og tekster, der resulterer i gentagne tryk på rewind-knappen og sidder fast i dit hoved på alle tidspunkter af døgnet, er Revolutionary Vol. 2 mindre en plade end en intellektuel kanyle presset ind i hovedet på dig.

»My words will expose George Bush and Bin Laden / As two separate parts of the same seven headed dragon.«

Som den indledende tekst indikerer, har den belæste rapper især set sig gal på den amerikanske administrations ambitioner om verdensherredømme, og omfanget af disse planer tager i hans tekster en karakter, det ville være synd at afsløre her. Visse af hans udsagn er mere end almindeligt kontroversielle, men det står samtidig enhver lytter frit for at ransage nettet for dokumentation, som Technique selv har gjort det. Én ting er sikker: Man kommer ikke igennem denne plade uden at få sit verdenssyn rykket op ved roden og begravet i ruinerne af sammenstyrtede tårne.

»Now here’s the truth about the system that’ll fuck up your mind / They gave Al Queda six billion dollars in 1989 to 1992,« rappes der i 2003’s suverænt mest besættende skæring, “The Cause of Death”, hvis mantra lyder: »The truth will set you free, written down in this song« – og sangen rundes af med følgende svada:

»I know the CIA saw Bin Laden on dialysis in ’98 when he was Top Ten for the FBI / Government ties is really why the government lies / Read it yourself instead of asking the government why /’Cause then The Cause of Death will cause the propaganda to die.«

Så er det ligesom slået fast.

Oprindelsen til harmen findes i Harlem, hvor Immortal Technique voksede op efter at være født på et militærhospital i Peru, og hvorfra han blev en succesrig battle-MC i New Yorks undergrund. I 2001 tog han energien herfra med sig og udgav et hårdtslående debutalbum spækket med politiske referencer og filosofiske overvejelser om menneskets natur. Pladen var samtidig et forsøg på at vække de fattige sorte i ghettoerne, der lever i en evig kamp med stridigheder og problemer, hvis årsager de ikke kan overskue. »I’m not controversial, I’m just speakin’ the facts,« siger Technique så denne gang – og følger op med: »Shake your body like a baby born addicted to crack.«

Det er dødelig alvor for den sorte peruvianer, og stemmen er fuld af smerte og vrede, når han lukker den fabelagtige “The 4th Branch” med en bøn til sine brødre: »We don’t get weapons contracts, nigga! We don’t get cheap labor for our companies, nigga! We are cheap labor, nigga! Turn off the news and read, nigga! Read… read… read…«

Siden debuten har Immortal Technique tilsyneladende ikke lavet stort andet end at læse og lægger således på Vol. 2 en overvældende mængde fakta på bordet, der tvinger lytterens ører og øjne op ikke én, men hundredevis af gange. Technique rapper lige så meget og lige så hurtigt, som han læser, og han spytter ordene ud med en helt ufattelig styrke – det er ganske enkelt umuligt at skænke noget andet opmærksomhed i bare et par sekunder uden at miste overblikket eller en vigtig del af hans fortællinger fra virkeligheden. Og det er en af styrkerne ved denne maniske og voldsomt iørefaldende plade, at de geniale rim er så forbandet fængende: »You swallow propaganda like a birth control pill / Sellin’ your soul to the eye on the back of the dollar bill.«

Formentlig ville det med en vis ret kunne påstås, at Immortal Techniques flow ikke udvikler sig, og rytmerne fungerer tydeligvis primært som underlægning for teksterne. Musikken er altså medrivende frem for nyskabende, og det er vigtigt at erindre, at Technique er en fuldblods homeboy, der på ingen måde laver artschool hiphop – det her er the real deal! Skulle man være i tvivl om hans uafhængighed, er der nok af svinere til den intolerante pladebranche at hente på de selvudgivne plader i sange som “Freedom of Speech” og “Industrial Revolution”, hvorfra dette gyldne citat er hentet: »If you go platinum it’s got nothing to do with luck / It just means that a million people are stupid as fuck.«

I løbet af pladen når Technique dog også rundt om langt alvorligere ting såsom mediernes fortielser af massakrer, Wall Streets støtte til Nazitysklands krigsindustri og narkoens vej fra sydamerikanske plantager til den sorte ghetto. Både “Peruvian Cocaine” og “The Point of No Return” er uhyggeligt dansable, og rytmerne akkompagneres af forskellige gæsterappere samt den politiske fange Mumia Abu-Jamal, der åbner pladen via telefon fra dødsgangen. Så er situationen ligesom ridset op, og i den verden, vi derefter præsenteres for, er der ikke langt til 1984 – bortset fra at Immortal Technique i højere grad end Orwell tror på, at hans helvedesvisioner rent faktisk finder sted: »The Devil crept into Heaven / God overslept on the 7th / The New World Order was born on September 11.«

Alligevel er de to pladers mest rystende numre faktisk de to, der handler om konkrete forhold i ghettoen. Hvor det på debuten er “Dance With The Devil”, som fremkalder gåsehud med sin fortælling om en dreng, der føres i fordærv og ender forfærdeligt langt ude, er det denne gang “You Never Know”, der tager afsked med fortællerens hiv-smittede elsker. Teksten er så ærlig og intens, at det er umuligt ikke at blive rørt, og den efterlader lytteren med et væld af tanker og følelser. På samme måde er det med resten af Revolutionary Vol. 2, der er skabt for at skabe en diskussion om ting, folk ikke diskuterer. Samlet set er det muligvis ikke musikhistoriens bedste politiske plade – men i lyset af hvad den indeholder, kan det meget vel vise sig at være den vigtigste.

★★★★★½

Deltag i debat