Plader

Sidste ambulance: s.t.

Skrevet af Kasper Würtz

De unge mennesker i Sidste ambulance viser med deres første udspil en velsmurt popmaskine, der vil frem i verden.

I deres kreative pressemateriale giver det unge Roskilde-band, Sidste ambulance, et konkret indblik i deres arbejdsmetode. Numrene bliver skrevet med trommeslager Anders Danielsens digte som grundlag, hvorefter musikken komponeres ud fra de stemninger, som digtene vækker. “Sangene er et sammenspil mellem det elektroniske og det organiske, som på et hospital. Det er klare strofer med underfundige melodier, der skildrer verdener af tomhed, tvivl og kærlighed,” hedder det i pressemeddelelsen, og det rammer faktisk tonen ganske godt.

Pladens bedste nummer er den fremragende åbner “Når jeg dør”, der blander varm og nærmest chill-outed electronica med blød pop med småjazzede elementer. Den romantiske forestilling om at gøre et uudsletteligt indtryk leveres her uden dikkedarer: »Jeg vil sætte fodaftryk / En markering der gennemhuller glemsomhed / Og gør mig til en historisk fortælling / I andres fremtid.« Sangen er ganske enkelt noget af det bedste inden for dansksproget pop, jeg har hørt i lang tid, og fortjener at komme ud til et større publikum.

Lige umiddelbart kan det være svært at finde noget at sammenligne Sidste ambulance med, og selv nævner de heller ingen inspirationskilder. Dog må deres finurlige musik med den poetiske indgangsvinkel siges at have en vis lighed med de københavnske pop-alkymister fra Love Shop – og det er jo ikke den værste reference, det unge ambitiøse band kunne udsættes for.

“Min selvskabte verden” kunne lyde som Sidste ambulances bud på en James Bond-sang med sin konstante og hypnotiserende basgang, men de jazzede elementer er stadig vedligeholdte og gør, at sangen får en lethed, som gør den aldeles indbydende. “Dig” holder ikke helt samme standard som de to øvrige sange, dog uden på nogen måde at være dårlig. Sangen rummer bare ikke samme fornemme udfoldelse som resten af bandets materiale, og at dømme efter bandets arbejdsmetoder kunne det godt have rod i den noget tyndbenede tekst. Bjarke Helmøes flotte vokal veksler uden problemer mellem lyse og dybe toner og leverer hver sang med en indlevelse, der er de gode melodier værdig.

Der er intet i produktionen, der indikerer, at det er en demo, man har med at gøre, og selv om der ikke står noget nævnt om, hvem der sidder bag knapperne, virker det til at have været én, som har haft styr på sit medie. Ud over disse tre fine kompositioner viste Sidste ambulance ved deres koncert på Gimle som opvarmning for selveste hr. Nikolaj Nørlund, at de har flere glimrende numre på lager.

Så hop ombord i den Sidste ambulance. Den kommer til at redde liv i fremtiden.

★★★★½☆

Deltag i debat