Plader

DAT Politics: Go Pets Go

Skrevet af Ivan Petersen

Pladen, man undrer sig over. Og fascineres af. Og formentlig hader (det gør min kæreste i hvert fald). Det franske orkester med den mildest talt let genkendelige stil har udsendt endnu et album.

»Go pets go / We all would like to know / Where all these pets can go / Maybe we should follow, please.«

Kendetegnende for DAT Politics er det meget enkle beat, de konstante ændringer af samme, de abrupte afbrydelser, den knitrende støj og de bizarre mellemstykker. Og så lige stemmerne, udsat for en eller anden mærkværdig effektpedal, og de små, simple synthesizer-temaer, der er medvirkende til at skabe en overordnet sammenhæng i al moradset. Og selvfølgelig lyrikken der, som det fremgår af ovenstående, er exceptionelt naiv.

Smukt er det periodevis. “Si”, (»Si seulement, ce sentiment s’effaçait simplemen / Semblable cent pour cent / A ce software soviétique / Sans sauvegarde systématique / Soviétique / Systématique…«), den glade synthesizer og en solo spillet på et uigenkendeligt instrument, er udmærket at fremdrage. Også “Cat Polk” kan tilføjes her. Tonsvis af mærkværdigheder hen over to meget simple temaer, og det er lidt mere dystert end resten af udgivelsens numre, hvilket i den grad klæder bandet.

Derudover laver de faktisk noget ret udmærket 80’er-pop i forskellige indpakninger. “No Fairytale” lyder som et spil fra en grillbar tilsat snak og en countryguitar, “Clever Shark” og “Up Up Down OK” er så opsplittede, at de nærmest ikke giver mening, uden at de dog af den grund er dårlige, snarere tværtimod, og “This Way” er et pumpende beat, en mudret bas, endnu en bizar solo og en forvrænget stemme fra en bar på Ibiza.

Og så er det ret sjældent, at en sang indledes med et bandinterview, eller en udgivelse afsluttes med en præsentation af dens indhold, de deltagende musikere og takkelisten på både fransk og engelsk (det lyder sådan lidt som en speedet udgave af det internationale Melodi Grand Prix og rundes oven i købet af med en fanfare). Men sådan er det altså her.

Genialt synes jeg nok egentlig ikke, at det er. Men tak skal de da have for at forsøge at sætte lidt fut i en ellers lidt stagnerende alternativ scene med bunker af halvkedelige og tamme indiebands. Og en kvinde klædt i hvidt og lyserødt plys i selskab med en grøn dinosaur, ligeledes i plys, det er da fantastisk.

★★★★☆☆

Deltag i debat