Plader

Ikara Colt: Modern Apprentice

Skrevet af Mathias Askholm

En ny bassist, en ny producer og et nyt album fra Ikara Colt.

Forestil dig en sprængfarlig kombination af Nirvana, som når Kurt Cobain var gladest på Bleach, Sonic Youth med en aggressiv Kim Gordon og At the Drive-ins særegne passion og ungdommelige, kompromisløse energi. Forestil dig Cedric Bixler og Kim Gordon dansende og skrigende i en sveddryppende kælder. Ikara Colts andet album er intet mindre end en halv times kantet, haltende og akavet støjpunkrock uden skyggen af hæmninger eller begrænsninger. Forbered dig på at blive skamredet af et band, hvis eneste mål er at tappe al deres energi ned på disse mættede 34 minutter.

I 2002 udgav Ikara Colt deres debut, Chat and Business, en jævn plade med meget stærke associationer til Sonic Youth og Joy Division. Siden er Jon Ball blevet afløst af Tracy Bellaries på bassen, og den stærke inspiration af andre bands er begyndt at udvikle sig til et mere selvstændigt lydbillede, godt hjulpet på vej af produceren på Modern Apprentice, Alex Newport (bl.a. At the Drive-in, Icarus Line og Mars Volta).

Musikalsk trækkes der stadig store veksler på støjrockerne Sonic Youths tidlige album, hvilket især vokalsammenspillet mellem Paul Resende og Clair Ingham leder tankerne hen mod. “Wake in the City” lyder således som Thurston Moore, Lee Ranaldo og Kim Gordon på Sonic Youths Dirty. Men er man i tvivl om, hvorvidt Ikara Colt kan levere noget, uden at det tenderer til plagiat, skal man bare lægge øre til albummets bedste nummer, det aggressive og groovy “I’m With Stupid”.

“Rewind” leverer tonseriffs og ufortyndet vrede i overflod. “Modern Feeling” lyder som Iggy Pop ville lyde, hvis han iført PJ Harveys undertøj skulle være leadvokal for Girls Against Boys. Og albummet lukkes af den frådende og ekstatiske “Automatic”. På intet tidspunkt får Dominic Young en pause bag trommerne. Hele tiden tæsker han løs på trommeskindene.

Ikara Colt er på deres andet album blevet til en meget mere dynamisk og sammentømret enhed end på deres debut. Lige som debuten trækker Modern Apprentice store veksler på støjrockpionererne i Sonic Youth og Joy Division. Af og til lyder Ikara Colt desværre mest af alt som et coverband, men så længe de lever helt op til deres idolers musikalske arv, er det underordnet.

Modern Apprentice er et støjpunk-album af de helt sjældne. Et album, hvor aggression og dybde i musikken går hånd i hånd og fuldender et fremragende album, hvor der ikke er blevet plads til at falde i svime over at skulle lave en opfølger, der overgik debuten, men hvor det bare er blevet gjort. Ikara Colt forsøger med deres andet album hverken at redde eller forandre verden. Målet er den ultimative energiudladning, og det resultat er de meget tæt på at opnå.

★★★★½☆

Deltag i debat