Plader

Valley of the Giants: s.t.

Skrevet af Ivan Petersen

En sort ged i Ontario, en drøm om en hvid grif, musikere fra bands som Godspeed You! Black Emperor, Strawberry, Shalabi Effect og Broken Social Scene – og vupti: denne lille udgivelse. Den vil næppe gå over i rockhistorien, men er til tider udmærket, og i enkelte tilfælde genreblander den på ret så interessant vis.

Valley of the Giants er et projekt, der inkluderer musikere fra en hel del mere eller mindre kendte canadiske bands, deriblandt Godspeed You! Black Emperor og Broken Social Scene. Der er tale om et udmærket, men ikke helt overbevisende udspil, der virker underligt ugennemtænkt.

Og der lægges ud med standardvare: “Claudia & Klaus” – en western-inspireret introsekvens, et par strygere, et par toner fra bassen og en lille guitarsolo. Jeg savner lidt fremdrift; det slutter, som det begyndte, og det er en smule søvndyssende. Bedre er “Westworld”, der er en vellykket blanding af sødmefyldt, kvindelig skønsang udført af Deirdre Smith, country i den mere poppede ende af skalaen og afslutningsvis den typiske canadiske støjguitar. Bedre endnu er den instrumentale “Beyond the Valley”, der indledes som en westernpastiche med et simpelt med iørefaldende tema, men som efter en temmelig kaotisk overgang ender i noget støjende 70’er-psykedelisk rock.

Netop 70’er-rocken indsat i en helt anden kontekst er pladens helt store styrke. I “Back to God’s Country” er den blandet med postrock og en ualmindeligt kvalificeret og tung rytmesektion. I “Bala Bay Inn”, der sådan set er en ballade, igen med Smith i front, slutter vi derimod af i hippieland med linjer som: »If you smoke that shit / You’d better get your mind right.« Det lyder plat og corny, men af en eller anden grund forekommer det mig at være temmelig smukt.

Svagere er til gengæld “Waiting to Catch a Bullet”, der er ustruktureret og for lang, og “Whaling Tale”, der er endnu længere, har udgangspunkt i en fortælling om hvaler og pga. den sløve stemme og lydene i baggrunden minder mig for meget om Toshack Highways “Harlem”, der er meget bedre.

I et bredere perspektiv, ja, så er udgivelsens svaghed, at den ikke virker hverken gennemtænkt eller gennemarbejdet. Der er fine melodier, ansatser til det helt store, og så er der numre, der enten helt burde være udeladt eller i det mindste gjort seks-syv minutter kortere. Så næste gang Valley of the Giants skal en tur i studiet, sommerhuset, en lade i nærheden, eller hvor alternative bands nu tager hen, kunne de måske overveje ord som stringens og relevans.

★★★½☆☆

Deltag i debat