Plader

Autumdivers: s.t.

Amerikanske bands, der spiller stærkt britisk-lydende musik, har det med at falde i en andenrangssortering med melodier, arrangementer og det generelle udtryk, der bare ikke er lige så stærkt. Autumdivers er ingen undtagelse.

Autumdivers er et amerikansk band. Men det kan godt være svært at høre. Bandets stil er nemlig stærkt britisk influeret. Og her er det tilladt på forhånd at være en smule forbeholden. Det viser sig nemlig efterhånden som en tendens, at når amerikanske bands giver sig i kast med britisk-lydende musik, så har de amerikanske musikskribenter en tendens til at klappe hårdere, vildere og mere begejstret i deres hænder – formentlig fordi de ikke er omgivet af den type musik i samme omfang, som vi er.

Autumdivers er den første egentlige signing hos OnlineRock Records, der i stil med giganten PureVolume samt vores hjemlige bud på selv samme service, Soundvenue og My Music, tilbyder webplads til håbefulde bands. De påstår at have rundet 18.000 bands på deres domæne, hvilket også er en pæn håndfuld. Men man kan nemt frygte for den generelle kvalitet af musikken, hvis Autumdivers skulle være fåret, der er blevet skilt fra bukkene. Bandet med det smukke navn er blevet rost i alle anmeldelser, jeg har stiftet bekendtskab med, så deraf bliver man naturligvis nysgerrig. Hvis dog bare musikken var tilnærmelsesvis så smuk som bandnavnet… dette er dog langt fra tilfældet.

Autumdivers kan godt lide britiske bands som Doves og Elbow – ja, egentlige second comings efter Radiohead. Autumdivers er som den fjerne, amerikanske fætter til disse bands – og man skal ikke glemme, at for hvert generationsskifte daler kvaliteten et nøk, med mindre man formår at skabe egen stil, som man derefter kan influere andre med. Doves og Elbow, tydeligt inspirerede som de er, har begge leveret et solidt stykke håndværk. Autumdivers synes derimod at have væsentligt trangere kår.

Og det er ikke det faktum, at de prøver for meget at lyde som deres britiske, musikalske slægtninge, der er problemet. Det er derimod dét, at forsøget mislykkes. For Autumdivers har ingen bæredygtige og flyvefærdige melodier at byde på.

Lad os begynde, hvor de klarer sig bedst – hvilket desværre begrænser sig til et enkelt nummer. I Still Feel er en letvægtig popsang med et catchy omkvæd. Verset udgøres af to rare, akustiske guitarakkorder. Sanger Gregory Paul lyder som en blanding af Fran Healy (Travis) og Robert Lund (Kitty Wu), og i verset kaster han mørke skygger med linjerne: “œThings seem dark, times seem darker still / Little revelations arrive with a pill / Small flashes throughout the day all unwind / Just these honest little truths in my mind.” Det er et sortsyn, der vender til det forhåbningsfulde i omkvædet: “œBut I still feel alive / Deep inside I know.” Ja-ja, det er ikke himmelstræbende poesi, og nummeret bliver da også trættende efter et par gennemlytninger. Så selv om I Still Feel er pladens lyspunkt, virker det blot som det utydelige skær fra en lommelygte med flade batterier.

Dette glade popnummer er også ganske atypisk for resten af pladen, hvor Autumdivers prøver kræfter med en mørkere, mere atmosfærisk sangskrivning. Intentionen i sig selv fejler ingenting, men resultatet er en helt anden sag. De resterende sange bliver nemlig til en uinteressant masse af dødvande og kedsomhed. I enkelte numre kan man ane udmærkede idéer i de instrumentale opbygninger (Turnaround, Place to Call Your Own, Sisyphus), men i front er Gregory Pauls søvndyssende kedelige vokalmelodier, som overhovedet ikke kommer ud af stedet. Bandet vælger at afslutte pladen med et overkill af instrumental kedsommelighed: Star Crossed har en længde på mere end 15 minutter, til trods for at det egentlig er et regulært nummer, men med en overdrevet lang, repetitiv, instrumental slutning. På den led er Star Crossed er fyldigt billede af en kedelig plade.

Der er intet at komme efter på Autumdivers’ plade (det skulle da lige være deres flotte frontcover). Det er alt sammen hørt før, blot i bedre indpakninger. Hvis Autumdivers vil gøre sig selv interessante, er de nødt til enten at finde deres eget musikalske ståsted eller i det mindste blive lige så gode som de bands, de prøver at imitere.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat