Plader

Mike Fellows: Limited Storyline Guest

Skrevet af Jakob Lisbjerg

På sit debutalbum under eget navn viser Mike Fellows sit rare singer/songwriter-ansigt. And that’s it…

Vertical Form er et pladeselskab, som normalt er kendt for at udgive elektronisk musik. Derfor vil det komme som lidt af en overraskelse, når Mike Fellows med sit album Limited Storyline Guest leverer en omgang singer/songwriter. Hvis man synes, man kender Mike Fellows’ navn, er det fordi, han han har spillet med et utal af amerikanske bands som Silver Jews, Air Miami og Will Oldham. Han har desuden udgivet musik under navnet Mighty Flashlight. Musikken, han selv udgiver, ligger direkte i forlængelse af sine medmusikeres.

Helt central i Mike Fellows’ sangskrivning er hans akustiske guitar, som både sangskrivningen og lydbilledet bærer præg af. Det hører man allerede i åbningsnummeret “Way I Love”, som slår tonen an for resten af albummet. I en rækkefølge, der viser, hvor ofte instrumenterne bruges på albummet, spiller Mike Fellows også på bas, mundharmonika, piano, trommemaskine og, ifølge presseomtalen, også en laptop, som gemmer sig så godt, at den er svær at finde. Nogle numre har dog en sær rumklang, som kunne være et produkt af en laptop. Eller måske er computeren blevet brugt i “AM”, hvor et langsomt vov fra en hund sammen med bagvendte lyde og titlen giver en følelse af at være stået alt for tidligt op en dag i den amerikanske Midtvest.

“Sunshores” benytter sig af trommemaskine og er det eneste tydelige sted på albummet (sammen med den næsten utydelige brug af laptop), som bærer præg af, at albummet ikke er indspillet for 40 år siden. Ellers er der dømt klassisk blues og akustisk guitar sammen med Mike Fellows’ tørre og lidt vrængende stemme i løbet af de resterende 30 minutter af albummet. Man er ofte nødt til at tage sig selv i at vippe med foden til numre som “All Wang Heavily”, den efterfølgende “Zig Zag Zig” og den lidt hurtigere og lidt mere melodiøst poppede “Nothing Sign”.

Limited Storyline Guest er et åbent og ligefremt album, som ikke gemmer på meget mere, end hvad det præsenterer ved første gennemlytning. Det er et udtryk for en enkelthed, som er dejlig uforpligtende, og som ved gennemlytning giver en form for lethed, som er uengagerende på en positiv måde: Mike Fellows kræver ikke for meget af sin lytter, hvilket til tider er rart. Men det er altså også albummets svaghed. Limited Storyline Guest bliver nok aldrig mere end et rart bekendtskab.

★★★½☆☆

Deltag i debat