Plader

Monster Movie: s.t. EP

Der er ikke mange uhyggelige væsner på Monster Movies selvbetitlede debut-EP. I stedet serveres en overmåde rar omgang shoegazer-pop.

At lytte til Monster Movie er ikke en oplevelse, der skræmmer én så meget til vanvid, at det er en absolut nødvendighed at tjekke under sengen, før man med ro i sindet kan lægge sig til at sove. Til gengæld bydes der på en oplevelse med rar musik af en EP’s varighed.

Monster Movie består af Sean Hewson og Christian Savill, hvoraf sidstnævnte muligvis får små klokker til at ringe. Christian Savill gjorde sig i den britiske shoegazer-gruppe, Slowdive, i de tidlige halvfemsere. Det kom dog til en ende i 1995, hvor han af ukendte grunde forlod gruppen, der i samme omgang omdøbte sig selv til Mojave 3.

Monster Movie er Savills første musikalske udspil siden da, og det er på nærværende EP ikke svært at høre genklange fra de snurrende shoegazer-dage.

I løbet af EP’ens 20 minutter, præsenteres man for fin popmusik tilsat lag for lag af guitarspor, der spreder sig ud i rummet og suser og hvirvler omkring hovedet på sin lytter. Hvis man graver sig igennem de mange lag og ser på, hvad kernen består af, så finder man simple, men ganske iørefaldende melodier.

Åbningsnummeret, Crash Landing, er et glimrende eksempel på ovenstående lag-på-lag-effekt. Nummeret sætter EP’en i gang med seks minutters trækkende, snurrende og hvirvlende guitarpop af rigtig god kaliber.

Every Time I Wonder følger op med endnu en dejligt fængende melodi. På ny gemmer der sig bagved melodien alle disse svimlende lyde, der vitterlig er karakteristiske for shoegazer.

Halvvejs igennem brydes EP’en op med sære mareridtslydende instrumentale toner i Rovaniemi. Der er mere tale om soundscapes end om egentlig melodi med summende lag af keyboards og guitarer tilsat abstrakte og uforståelige stemmer. Rent stemningsmæssigt er Rovaniemi helt i top, men set i sammenhæng med resten af EP’en må den siges at være en anelse misplaceret.

Tilbage til de mere gængse sangstrukturer byder Street Lights på sløvende og dagdrømmende toner. Efter hurtigt forsvundne 20 minutter kommer EP’en til sin ende med den luftige og lækkert poppede Ooby.

Monster Movie prøver helt bevidst, af og til med yderst succesrige forsøg, at hive sin lytter til et fjernt og sløret sted, hvor musikken spiller sine hypnotiserende toner. Monster Movie er en vellykket EP, der viser, at shoegazer-genren bestemt ikke er død, og med det poppede tiltag forsvinder man ikke i de langtrukne guitarlinjer. Samtidig er EP’en også en herlig forsmag til debutalbummet, Last Night Something Happened.

★★★★☆☆

Deltag i debat