Plader

Iron and Wine: Our Endless Numbered Days

Skrevet af Mathias Askholm

Sam Beam har forladt sovekammeret og indspillet dele af sit andet album i et autoriseret pladestudie. Intimiteten og nærværet er dog i behold, og det er 12 introspektive sange, han leverer.

Debuten fra 2002, The Creek Drank the Cradle, blev et uventet hit. Ud af ingenting kom der pludselig en skolelærer fra Miami, forklædt under navnet Iron and Wine, med et helt usædvanligt sangskrivningstalent. Debuten var indspillet i Sam Beams soveværelse på en gammel firesporsbåndoptager, og det medførte en intim lofi-stemning, der smukt iscenesatte de små melodiske sangperler.

På denne opfølger, Our Endless Numbered Days, kunne man frygte, at intimiteten var forsvundet. Sam Beam er rykket ud af soveværelset og ind i et moderne pladestudie. Kunne den personlige stemning overleve denne forandring? Kunne Sam Beam genfinde stien ind til sit eget hjerte, når denne rejse pludselig skulle foregå i et sterilt og professionelt pladestudie? Svaret på disse spørgsmål er heldigvis ja. Sam Bean rykkede ind i pladestudiet Engine Studios i Chicago, men med sig tog han sine vanlige samarbejdspartnere Patrick McKinney, Jeff McGriff, EJ Holowicki, Jonathan Bradley og søsteren Sara Beam. Sammen med dem rykkede vellyden også ind.

Our Endless Numbered Days er en introspektiv rejse ind i Sam Beams personlige univers. Med det spartanske guitarakkompagnement til hans stemme løftes man allerede fra “On Your Wings” ind i en magisk tidløs stemning. Med den rette tilgang til musikken formår Sam Beam med de indledende linjer, »God, there is gold hidden deep in the ground / God, there’s a hanged man that wants to come round,« at sætte lytteren 40 år tilbage i tiden. På trods af at der på denne plade bygges bro tilbage til 60’ernes folktradition, er der dog hverken tale om plagiat eller efterligning.

“Naked As We Came” er en tindrende smuk hyldestsang. En hyldest til kærligheden, til livet, til døden og til magien i tilværelsen. Med en tekst som denne skriver Sam Beam sig ind i en poetisk særklasse: »She says “if I leave before you, darling / Don’t you waste me in the ground” / I lay smiling like our sleeping children / One of us will die inside these arms / Eyes wide open, naked as we came / One will spread our ashes round the yard.« Hele albummet igennem holdes den lyriske og musikalske særklasse.

I de to upbeat sange på Our Endless Numbered Days, “Teeth in the Grass” og “Free Until They Cut Me Down”, får vi indblik i en anden af Iron & Wines sider. Stærke, selvbevidste sange er ikke, hvad Sam Beam har gjort sig mest i, men især i “Free Until They Cut Me Down” lykkes det rigtig godt for ham. Fascinationen af små porøse sange bygget op af den skrøbelige inderlighed er dog stadig at finde. Spinklere end “Love and Some Verses” bliver det ikke. Ja, det er lige før, at man med tankens kraft kan vælte denne sang omkuld.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Sub Pop i Iron and Wine har fundet en perle. Med en moderne tilgang til folkmusikken og med et sangskrivningstalent uden sidestykke kan Sam Beam meget vel blive indledningen til en ny generations kendskab til folkens fortryllelse. Denne plade er tæt på at være pletfri. Produktionen er intet mindre end perfekt, og med så stærke sange, som tilfældet er, vil Our Endless Numbered Days med garanti lande højt på mange lister, når det bliver tid til at kåre årets bedste plader.

★★★★★½

Lyt til “Naked As We Came”:
[audio:http://www.subpop.com/assets/audio/2424.mp3]

Deltag i debat