Plader

Magtværk: Maximal komfort

Det københavnske undergrundsband Magtværk har med en god bunke ambitioner hevet dansk 70’er syrerock ind i 2004 på deres debutalbum Maximal komfort. Men selv om det ene ben står i fortiden, så lyder det, som om det andet stadig står i nutidens øvelokale

.Jeg bliver altid glad, når jeg falder over det, jeg vil kalde ’en mærkværdig størrelse’ på den danske musikscene. Jeg er småsnublet over Magtværks debut Maximal komfort. Først troede jeg også, at jeg havde fundet noget godt, men blev i den sidste ende desværre lidt skuffet.

Kvartetten i Magtværk lægger ud med det lille instrumentalnummer Costa del Sol – en cabaretmelodi på retrosynth. Det tegner godt.

Men allerede i albummets andet nummer, Det store oprydningseventyr, ryger vi over i slæbende dansk rock, hvor sangeren lyder, som om han bogstaveligt talt hænger med mulen – mundvigene er dybt begravet nede på hver sin side hagen. Teksterne dingler rundt med ordkombinationer, der er mærkværdige i en sangtekst. Dette kunne sagtens være et positivt træk, men desværre nej. Ordene ramler ved siden af og lyder tåbelige: “Jeg kender det / Det er et spørgsmål om tid / Før man kan begynde at griiii-ne / Grine af sig selv / Luftkastellernes tid / Er for alvor forbii-ii / Virkeligheden er blevet en mat og u-fuld-stæn-dig størrel-seee.” Og det fortsætter bl.a. med: “Det er et spørgsmål om tid / Før gentagelsernes malstrøm tager fat / Min tomhed er uendeliiiig. Mit klarsyn er kval.” Jeg har meget svært ved at tage det seriøst. Det lyder, som om jeg burde, men det virker i stedet lettere grinagtigt.

Magtværk deler vokalarbejdet mellem to bandmedlemmer, Peter Lopes og Jack Giersing. Hvem der er hvem, ved jeg ikke. Men der er den førnævnte traurige herre og så én, der vrænger en Eik Skaløe-klon ud af en bred mundvig. Klart federe at høre på end kollegaen.

’Eik’ er klar i tredje nummer, Kærlighed, hvor det rytmiske billede også bliver langt mere sprælsk. Tråden tilbage til 70’er-syren lyder først ret søgt, men man vænner sig lidt til vrængeriet. Det har nemlig mere nerve end ’mulen.’ Teksterne kalder dog ikke nødvendigvis på så megen opmærksomhed. Versene er melodisk irriterende banale med uinspirerende instrumentering, mens der kommer mere originalt spark i omkvædet.

Track 4 har igen ’Eik’ fremme i billedet sammen med gedigent klam synth under titlen Pas på vi ikke keder dig ihjel. Meget fristende (men også for oplagt) at sige: tak for advarslen.

Alene glider over i semifunky rock i snegletempo og følges op af Dansen, der er en særdeles sørgmodig sag, som bare lægger sig skvulpende til rette i tagrenden for at samle blade. Brugen af larmende percussion i baggrunden giver antydningen af, at Magtværk gerne vil være lidt underlige og prøve noget. Men de går ikke hele vejen – eller også har de ikke haft idéer nok? Det er og bliver en underlig mellemting. Der er ikke nok spræl til at bære hele pladen, der faktisk kun varer 35 minutter. De to forskellige vokaler gør det også til en ret skizofren oplevelse af de mindre ophidsende.

Magtværk besidder dog en flig at den kantede kluntethed, som jeg godt kan lide ved et band som Singvogel og dennes tidligere inkarnation Vildensky. Det er bare ikke nok til at ruske op i mig. Men måske er det et spørgsmål om tilvænning.

I Freja for fanden lyder det, som om man på en dårlig dag har sat Tobias Trier og Bølle Bob til at genskabe et nummer fra Tom Waits’ Swordfishtrombones. Magtværk er alle steder og ingen steder på samme tid. Og nå ja, så er der lige sanglinjen: “Det menneskelige sind tåler kun næsten alt.” Den lader vi stå et øjeblik.

Magtværk kan blive interessant senere, men lige nu formår bandet ikke rigtigt at få ført de ting ud i livet, som de tegner omridset af. Når de engang får en skive mere ud, vil jeg dog lige give den en lytter. Til den tid kan det jo være, at de har fået kridtet banen lidt bedre op. Lige nu lyder det desværre som en håndfuld unge mennesker, der prøver at spille gammelmandsrock – eller omvendt.

Indtil næste gang står vi med en cd, der sikkert vil behage de hardcore-fans, der allerede kender bandet fra de “intense liveoptrædener,” som nævnes i den medfølgende pressemeddelelse. Jeg tvivler på, at de vil overvinde mange nye lyttere ved hjælp af denne cd.

★★★☆☆☆

1 kommentar

  • Jeg syntes det er fedt, og Peter er ham der synger freja for fanden, og det Jack der har skrevet den.

    Jeg syntes magtværk er dygtige, de har gjort nogle ting som
    mange bands ikke tør.
    Og så er de forresten over drevet dygtige live.
    Du kan næsten ikke få et live show bedre end det de kan levere

Deltag i debat