Plader

Travis Morrison: Travistan

Det er altid spændende, hvordan fede frontfigurer fra forgangne bands klarer sig på egen hånd. Travis Morrison var tidligere energibombe i D.C.-artrockerne Dismemberment Plan, men han skyder med underligt harmløse spredhagl på debutudspillet i eget navn.

Det er aldrig nemt at blive forladt til fordel for en anden. Det kan til nøds accepteres, hvis vedkommende er kønnere, klogere eller sødere end én selv. Men det er til gengæld som en indbydelse til en hovedpine af dimensioner, når man forlades til fordel for en anden, der på ingen måde er én selv overlegen.

Ingen ved, hvilke interne stridigheder der førte til det endelige farvel fra et af sidste årtis absolut mest interessante indienavne, D.C.-artrockerne Dismemberment Plan. Men de resterende medlemmer i bandet må sidde uforstående tilbage og klø sig i hovedbunden. De mistede en energisk festoriginal af en frontfigur, der kunne sætte liv i selv det mest døde publikum og slynge tungeknudrede vendinger til højre og venstre. Men ikke desto mindre sluttede det med Dismemberment Plan efter de to seneste – og fremragende – plader Emergency and I (99) og Change (01), og Travis Morrison forlod bandet til fordel for… tja, sit eget alter ego.

Velkommen til Travistan, en republik i hvilken det kunne flyde med mælk og honning. Alle rammer synes nemlig at slutte tæt omkring Travistan med de rette elementer på plads: Morrisons fremragende stemme er skarp som altid. Musikken er indspillet i John Vanderslices indieberømte studie Tiny Telephone med Chris Walla (Death Cab for Cutie) i producerstolen. Sammen har de fyldt pladen med sprød vellyd og interessante arrangementer – så her er ikke det mindste af udsætte på pladen.

Men hvad der formentlig interesserer de fleste, er, hvilken retning Travis Morrison har bevæget sig i. På flere måder synes sangskrivningen umiddelbart at være en naturlig videreudvikling af, hvad man kunne høre på svanesangen Change. Numre som Change og Born in ’72 blev oprindeligt skrevet, da Dismemberment Plan endnu var sammen, hvilket måske er en del af grunden til, at de er de stærkeste kort på Travistan.

Change (sangen, ikke pladen) er en hyperaktiv og dansabel sag, hvor Morrison beretter om den bibelske Moses’ psykologiske forfatning (“Moses comes down from the mountain and he’s pissed“), og beretningen brydes med de funky udråb: “Check your pulse now! / It’s heart attack time!” Hyperaktiviteten når aldrig Dismemberment Plans niveau, men nummeret holder nu udmærket vand alligevel.

Born in ’72 er ikke alene catchy, men indeholder også Morrisons mest åbenlyse socialpolitiske tekster med skarp satirisk kant: “œBorn Caucasian, it’s true / I’m white and it’s a good thing too / ‘Cause I don’t get pulled over by the cops / and if ever then it’s one that stops, not three.” Morrison når tilmed at at parafrasere Fugazis Break, så her er masser at tage af.

Pladen rammes ind af fire korte interlude-agtige numre med titlen Get Me off This Coin (fra A til D), hvor man kan sætte gang i en gætteleg: Hvilke fire amerikanske præsidenter synger Morrison om? Hint: De er hver især trykt på en mønt.
Det er egentlig ganske nuttet de første par gennemlytninger, men bliver dernæst noget unødvendigt gentagende. Selv om teksterne er lige på med skarp humor (bl.a. en vis præsidents udråb, “You bitches flip me one more time and your ass is getting flipped in the hereafter” samt komiske nedrakninger af den nuværende præsident George Bush), er melodien den samme i alle fire numre. Hvis bare Morrison havde lagt den smule ekstra arbejde i sangene…

…eller resten af pladen, egentlig – for her er ikke mere at hente. Ingen af de resterende sange er dårlige, men blottet for den mindste snert af interessante melodier. Hertil skal det bemærkes, at det på ingen måde står slemt til, som et vis overvurderet indie zine i bedste NME-skandale-antihype-stil gerne vil gøre det til.

Det, der for mange får skuffelsen over Travistan til at virke enorm, er et tilfælde lig alle dem, hvor soloprojektet stadig hænger i kølvandet efter det opløste bands fremragende plader. Hvem har bildt folk ind, at sådanne brud skulle føre til noget større og bedre?

Køb ikke denne plade. Gå i stedet ind på Travis Morrisons hjemmeside og download Born in ’72 – så er du rigeligt dækket ind. Og skulle du ligge inde med en uoverkommelig iver efter at skrive til Morrison og bede ham om igen at gå sammen med resten af Dismemberment Plan, så må du gerne lægge en hilsen ind fra mig og sige, at jeg er helt enig.

★★★☆☆☆

Deltag i debat